Munkebjerg Hotel og Restaurant Tree Top, Vejle

Munkebjerg Hotel.

Min mand og jeg har et par gange været gæster på Munkebjerg Hotel. Vi har været heldige at finde nogle tilbud, hvor man har kunne få overnatning i et af deres Tree Top værelser. Med i tilbuddet har så også været morgenmadsbuffet. Samt gourmet middag på Restaurant Tree Top, og gratis adgang til deres Casino. Nu spiller min mand og jeg ikke, så det er ikke lige det, som der har tiltrukket os. Men vi har altid set frem til middagen på Tree Top.

Tree Top værelserne er super fint istandsatte, og med udsigt til Vejle Fjord. Selve gangene hvor værelserne ligger på, kunne godt trænge til en modernisering. Specielt tæpperne har kendt bedre dage… Men så er det jo en dejlig opdagelse når man kommer ind på værelset og ser at det bare er super pænt. Badeværelserne er også moderniserede og flotte. Og der er en fin altan man kan gå ud på og få noget frisk luft.

Med i sådan et ophold, er der inkluderet at man må benytte deres indendørs pool og træningsrum. Det er ikke særlig stort, men faktisk meget hyggeligt. Ud over en almindelig pool, så er der et lidt større boblebad og sauna. Træningsfaciliteterne er også fine – igen det er ikke så stort, men der er hvad man forventer af et træningsrum. Der var heller ikke fyldt med mennesker, da vi var der! Jeg tænker at hvis det er tilfældet – så er det en træls oplevelse. Men nu taler jeg kun for da vi var der – og da var det perfekt!

Restaurant Tree Top.

Man bestiller tid, hvornår man gerne vil spise, og når man ankommer er der dækket fint op. Og så er det bare dejligt at man bliver taget godt imod. Første gang vi havde et ophold på Munkebjerg, var det inkluderet en drink i deres vinkælder. Det var en super dejlig oplevelse – selvom det var lidt koldt i “fin” kjole 😉 De gange hvor vi har spist der – har chefkokken heddet Rasmus Munk. Han er der nu ikke længere – men har startet sin egen restaurant i København, ved navn Alchemist. Første gang vi var på Tree Top, var vi ovenud imponerede over det lækre mad vi fik serveret. Anden gang var det også meget meget lækkert, – dog mere udfordrende! Der vi nemlig blandt andet serveret en friturestegt kyllingefod. Jeg smagte den – den smagte ikke dårligt, men var meget fed i smagen.

Vi købte en vin menu til maden – vi kan godt lide at der er en sammenhørighed mellem mad og vin. Det er selvfølgelig lidt af en udskrivning, fremfor at købe en flaske og dele. Men det er nu dejligt at når der er kræset sådan om maden – at man så både kan nyde hvidvin, rødvin og dessertvin.

Lidt billeder fra vores besøg :

Her følger lige lidt billeder fra vi var gæster på restauranten :

mad restaurant tree top

mad restaurant tree top

dessert restaurant tree top

dessert restaurant tree top

dessert restaurant tree top

Afsluttende tanker :

Jeg kan kun anbefale et besøg på Munkebjerg Hotel! Som cancerpatient med en meget lille appetit – så er det altid fantastisk med små retter. Og det var super passende med tiden imellem de forskellige retter. Nu kender jeg selvfølgelig ikke den nye chefkok på Munkebjerg. Jeg kunne dog ikke forestille mig at de ville nøjes med mindre, end da de havde Rasmus Munk som kok!

Ud over at vin og mad er ufattelig lækker på Tree Top. Så er deres morgenbuffet også klart i den gode ende! Og det er altid dejligt at man selv kan bestemme hvor meget der skal på ens tallerken. Og når man er syg som jeg, så er det dejligt at have et værelse at kunne gå op på. Hvis man lige har behov for 10 min fred og ro.

Deres “spa” faciliteter er selvfølgelig ikke som på Vejle Fjord. Men taget i forhold til stedet og maden – så er det meget fint og tilfredsstillende. Bare det at der er muligheden for at kunne svømme eller ligge i den varme spa – det er jo skønt!

Så selvom det er til den dyre side – så synes både manden og jeg klart at det er det værd. Så jeg kan kun anbefale det hvis man gerne vil ofre lidt luksus til sig selv. Vi synes i alt fald begge at det er pengene værd. Også selvom man er syg og ikke spiser så meget!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *