Jakobs Cafe, Skagen

Jakobs cafe i Skagen.

Vi var i Skagen i weekenden og lørdag var vi inde og afprøve Jakobs Cafe. Vi ville afprøve deres mad!
Ud over at være en “almindelig” cafe i dagstiden, så omdannes den til bar om aftenen. De har også Bed & Breakfast. Man kan både sidde inde og ude, og stemningen er super hyggelig. Vi nøjedes med i denne omgang at benytte os af deres cafe tilbud!

De har noget som de kalder social dining. Jeg fik manden overtalt til, at det skulle vi afprøve.
Da jeg ikke kan spise så meget – var jeg spændt på portionernes str! Jeg ved ikke noget værre end at skulle levne . Selvom det er pga min sygdom, så føler jeg virkelig det er et frygteligt madspild. Men jeg synes jo samtidig at mange af retterne så vildt spændende ud. Så vi blev enige om at prøve 4 af retterne, og så kunne min mand overtage hvis jeg ikke kunne spise op!

Vi valgte mini hotdogs, små tarteletter med hønsekød, rejer i hjemmerørt mayonnaise og pankopaneret jomfruhummerhaler.
Som I kan se på billedet – så fik vi det serveret samlet på et stort træfad og det smagte virkelig lækkert. Vi var begge vilde med de små tarteletter, som var af butterdej med kyllingestykker i klar sovs. Deres hotdogs smagte også rigtigt godt! Gode pølser, marinerede rødløg og hjemmelavede ristede løg. De panerede hummerhaler var også lækre og rejerne ligeså, men dem var der ikke så meget specielt ved! Str mæssigt passede det hele perfekt til mig – jeg kunne fint spise op! Omvendt skulle min mand nok have bestilt 1 eller 2 retter mere.

Men som han sagde – jeg er ikke overmæt, men det passer fint som en let frokost. Jeg fik hyldeblomstsaft til og manden fik en øl.

Børnenes mad :

Pigerne var også med og den ene valgte mini hotdogs og den anden valgte toast. Faktisk var børneretterne til den dyre side – 70 kr for en toast og 75 kr for 2 minihotdogs.

Vi påpegede overfor tjeneren, at det var billigere at tilkøbe 2 mini hotdogs på social dining i stedetfor en børneret. De var nemlig nøjagtig ens, de hotdogs som vi fik og dem som hun fik. Og på social dining ville det kun koste 50 kr.

Tjeneren undskyldte og fortalte at det var nye menukort, som de netop havde taget i brug. Og det havde de ikke været opmærksomme på! Så vi fik faktisk trukket de 25 kr fra regningen!

Begge piger fik også hyldeblomstsaft at drikke.

Sammenlagt kom vi af med 484 kr for 2 voksne og 2 børn.

Det er absolut et sted vi sagtens kunne finde på at besøge igen, næste gang vi er i Skagen.
Klart anbefalelses værdigt – god beliggenhed på gågaden, smilende og venligt personale og lækker lækker mad!

Jakobs cafe i Skagen - etlivmedcancer.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *