Broccolisalat med pistacienødder.

Broccolisalat.

Jeg lavede en lidt anden variation af den normale broccolisalat forleden. Det blev super godt og varet godt supplement til den originale broccolisalat.

Pigerne er endnu ikke kommet dertil hvor de værtsætter det, men de smagte dog og kunne godt spise det. Vi har den regel herhjemme at man skal smage de forskellige ting! Ellers så ender de bare med at blive super kræsne når de bliver ældre.

Så her kommer opskriften på min broccolisalat med pistacienødder!

Broccolisalat med pistacienødder : 

Ingredienser :

  • 1 broccoli skåret i små buketter.
  • 1 dl pistacienødder
  • 1 dl rosiner
  • 125 gram bacon i tern
  • 1 lille rødløg
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk sukker
  • 3 spsk mirakelvip

Sådan gør man :

Bacon ristes på en pande og dryppes af på fedtsugende papir.

I en skål blandes mirakelvip, sukker og balsamico.

Broccoli skæres i små buketter og kommes ned i skålen sammen med rødløg i tern, rosiner og pistacienødder. ( pistacienødder selvfølgelig uden skal)

Broccoli marineres i minimum en times tid og ved servering tilføjes bacon.

Velbekomme 😋

Broccolisalat og blomkålssalat Broccolisalat med pistacienødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *