Burgerboller efter Brødrene Price

Burgerboller efter brødrene Price.

Jeg har en god ven som bare er mega god til det der med mad. Hun har introduceret mig for følgende opskrift men med få justeringer. De er super gode – man skal bare sørge for at de får lov til at hæve længe nok, så bliver de virkelig gode.

Den oprindelige opskrift finder du her ….

Min version er her 🙂

Bløde burgerboller :

Ingredienser :

  • 6 dl sødmælk
  • 50 gram gær
  • 1 kg mel
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
  • 3 spsk gurkemeje
  • 100 gram flydende becel/smør
  • æg til pensling
  • solsikkefrø

Fremgangsmåde :

Bland gær i den håndvarme mælk og tilsæt smør.

Bland mel, salt, sukker og gurkemeje sammen og tilsæt det i væsken.

Ælt dejen – gerne på maskine – i 5-10 min, så den er grundigt æltet igennem.

Kom dejen i en skål, dæk den til og stil i hævning i 1,5-2 timer!

Del dejen i 8-10 stykker så de har en god str til en burgerbolle. Lad dem efterhæve på bagepladen i ca 30 min.

Bollerne pensles med pisket æg og drysses med solsikkefrø.

Bages i varmluft på 200 grader i ca 15 min.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *