Cancerliv, cancermor og lidt omkring naturmedicin.

Livet som cancermor er en vej med mange bump, bekymringer men også glæden over de nære ting.

Jeg har jo været syg med cancer, næsten hele mine pigers liv! De kan derfor ikke huske mig som rask – hvilket er godt på nogle områder. Men desværre også svært på andre områder – for hvordan ønsker man at ens børn husker ens eftermæle ? Personligt ville jeg faktisk helst at de havde nogle minder fra “før” men ærligt har det også sin fordel, at de ikke går og husker på “før” og efter jeg fik cancer.

Pigerne giver indimellem udtryk for at de savner disse minder. Men så snakker vi om tingene og det gør det lidt nemmere for dem.

Vaner og ærlighed frem for alt :

Noget som vi har fundet ud af i forhold til pigerne er, at hvis vi er så ærlige som mulige overfor dem, samt har nogle faste vaner i vores liv, så er de allermest trygge, i forhold til at de har en cancermor. Det betyder at hvis jeg feks bliver indlagt midt om natten, så har vi lovet at komme ind og fortælle dem det, så de ikke først opdager at jeg er væk om morgenen. Og når jeg er til skanningssvar på sygehuset – ja så fortæller vi dem også omkring resultatet! Selvfølgelig fortæller vi det med nænsomhed, men vi forholder dem ikke noget!

I forhold til vores faste vaner så kører det ca sådan her : Jeg står op om morgenen sammen med pigerne, giver dem morgenmad og hjælper dem med at få skoletaskerne klar. De sætter selv skåle i opvaskeren, tager tøj på osv! Min mand står så op lidt senere og er klar ca 750, hvor han så kører dem i skole og videre på job! Om fredagen har min mand hjemmedag med mig (her har han terminal pasningen) så der skal de gå i skole! Når de har fri – så går de som regel hjem og så er jeg jo hjemme når de kommer.

Curlingbørn :

Jeg kan godt til tider være bange for at vi måske forkæler dem lidt for meget. Altså de kunne jo godt gå i skole hver dag (det tager ca 20 min at gå de 3 km) og jeg har trænet dem til at lave madpakke, men alligevel så står jeg troligt og laver den til dem. Men omvendt så synes jeg også at med det modgang de har, så er det ok med lidt forkælelse på visse områder.

De har dog faste pligter som skal udføres for at de kan få deres ugepenge om fredagen ( 20 kr ) !  Nå ja og pligterne skal udføres uden brok 😉 Pligterne omfatter : gå op med affald, dække bord og rydde af bagefter, rydde op på deres værelse, hjælpe med at ligge deres tøj sammen efter vask og komme det på plads i skabet, stille deres ting på plads efter skole, og stille madkasser i opvaskemaskinen.

Jeg læste denne her artikel på TV2 – du kan se den her!  Ud fra den så tænker jeg at det nok ikke er så galt. Jeg tænker at vi nok ligger lidt midt imellem! Det vigtigste for mig er at mine piger ender ud med at blive så velfungerende voksne, som de nu engang kan med en cancermor.

Livet idag :

Idag har heller ikke været nogen super dag. Igen masser af kvalme desværre – hjemmesygeplejesken syntes at jeg burde tage på sygehuset, og få tjekket blodprøver. Så jeg har besluttet at hvis imorgen er ligeså træls – så må jeg nok hellere derop! Men ih hvor jeg ikke gider.

Min mor har været her og har gjort hele hytten rent. Nyt sengetøj, toiletterne er fikset, alt er støvsuget og der er vasket gulve. Oveni så gav hun mig lidt akupunktur og jeg fik lavet noget ingefær/citronvand og sat på køl! Det skulle kunne hjælpe mod alverdens ting inkl kvalme. Jeg er ikke så vild med det varmt, så det ryger på køl og så kan jeg fint drikke det !

Så ja måske jeg ikke er så tændt på det naturmedicin, så må jeg jo nok erkende at det alligevel har fanget mig, siden jeg selv begynder på ingefær/citron vand!

Nå men det var vist dagens ord – ønsk mig held og lykke med at jeg har det bedre imorgen, så jeg slipper for at skulle på sygehuset! ♥️

ingefær og citron vand, cancermor
Ingefær/citron vand mod cancer

Tak fordi du læste med ♥️

Zes♥️♥️♥️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *