Chokolade- Karamel småkager

At bage småkager med sin datter!

Jeg elsker at bage med mine piger! Vi bager alt fra småkager til brød til skærekage osv!

Noget af det sjove for mig, er at se deres forskelligheder skinne igennem når vi bager! Feks er min store pige meget flyvsk, så vi har mel osv over det hele når hun er med i køkkenet! Lillesøster er meget mere struktureret, men til gengæld har hun ingen tålmodighed!

Så jeg forsøger at lære struktur i køkkenet til storesøster og at lillesøster skal hjælpe med at rydde bagefter! Samt at hjælpe med til hvornår kagerne skal ud 😉

Denne her opskrift er god til at have børn med til at lave! Der er ikke æg i, så de kan sagtens “slikke” skålen bagefter! Småkagerne er hurtige at lave og man kan pynte med glasur og krymmel bagefter, hvis man vil! Nå ja – og vigtigst af alt – så SMAGER de også super godt!

Chokolade Karamelsnitter / småkager :

Ingredienser :

  • 100 gram stuestempereret smør
  • 1 dl sukker
  • 3 spsk mørk sirup
  • 2 dl mel
  • 2 1/2 spsk kakao
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2 spsk natron

Sådan gør du :

Start ovnen op på 175 grader!

Smør, sukker og sirup blandes sammen og piskes luftigt!

Mel, kakao, vaniljesukker og natron kommes sammen i en skål, og sigtes ned i smør og sukker blandingen!

Kør det sammen med piskeren og når det begynder at smuldre, er det klar!

Kom dejen ud på bordet, og form 2 pølser med hænderne!

Kom pølserne over på en plade med bagepapir og tryk dem lidt flade og ensartede med hænderne!

Bag dem i midt ovnen i ca 20 min!

Når de er færdige, skal de køle lidt af og så skæres i passende str på skrå!

Lad småkagerne køle af på bagepladen!

❤️ Velbekomme

Chokolade karamel småkager - etlivmedcancer.dk

Chokolade karamel småkager - etlivmedcancer.dk

 

 

 

En tanke om “Chokolade- Karamel småkager

  1. Lyder super lækre😋😙 SÅ sejt m de skønne piger💖så blir de endnu smukkere m så flot en oplæring..💝

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *