Kanin

Male og Det Palliative Team brok igen igen…

Hyggedag med tøserne.

Pigerne og jeg elsker at male – og idag var ingen undtagelse. Når vi har gang i pensler osv så finder vi alle ting frem, og så sidder vi og hygger med pensler, maling og glimmer.

Børn maler med acryl og alkyd maling

Pigerne maler med acryl og jeg er startet ud med at forsøge mig med oliemaling. Jeg er ved at male et stort billede til en veninde med det driller mig noget så voldsomt! Men så er det jo godt at jeg kan gå til og fra projektet! Pt har jeg malet det over af 3 gange og billedet er gået fra den ene ende af skalaen til den anden! Jeg tror at jeg bliver nødt til at vende det om og ikke kigge på det i en rum tid! Godt min veninde er en tålmodig pige 😉

Jeg overvejer at beholde det som det er nu og så evt male nogle elefanter henover! Det tror jeg kunne blive mega flot! Nu må jeg se – det er heldigvis lykken ved den kunstneristiske frihed!

Maleri - etlivmedcancer

 

Maleri - etlivmedcancer

 

Maleri - etlivmedcancer

Pigerne er meget forskellige i deres måde at male på. Min store pige sidder og maler og maler og maler for at få det perfekte resultat! Lillesøster skal lige opmuntres lidt mere til at gøre sig umage!

Pigernes kreationer :

Jeg har fået lov til at dele de projekter som de har arbejdet på de sidste par dage. Lillesøster har malet kaninen og er i gang med hestebilledet. Storesøster har malet kattebilledet og er lige blevet færdig idag! Nu er jeg selvfølgelig mor til tøserne, så jeg ved godt at jeg er lidt “farvet”, men jeg synes faktisk at det er okay arbejde ud fra at de er 7 og 10 år.

Maleri af Kanin - etlivmedcancer

 

Hest og pige

 

Katte maleri

 

Torsdag …

Er altid en super dejlig dag! Min mor kommer nemlig og hjælper mig med at gøre rent og få lidt styr på hytten! Det er bare hyggeligt at vi har den mulighed! Der må man virkelig erkende at vi har et super godt system i Danmark! Selvfølgelig ved jeg godt at der er mange som ikke har det nemt! Men når man er terminal kræftpatient, så er der visse fordele som klart er at foretrække.

Det Palliative Team

driller mig stadig. Det må jeg nok bare erkende at det bliver nok aldrig anderledes! Det er som om de bare ikke forstår at jeg har kroniske smerter som aldrig forsvinder! Jeg snakkede med dem i mandags, hvor de igen snakkede om at jeg skulle forsøge at trappe ned på min smertestillende medicin. Det er jeg gået med til at forsøge – man skal jo ikke bare give op med det samme. Men med det resultat at jeg ikke har haft det super godt siden!

Jeg vil jo rigtigt gerne have noget mere frihed. Feks imorgen snakker vi om at tage en tur i den gamle by i Århus med pigerne. Men så står jeg igen med det problem at jeg ikke kan få noget smertestillende med, for de har ikke ville give mig nogle kapsler igen. Nu vil jeg ringe til dem imorgen tidlig og høre ad om det ikke kunne være muligt at forsøge mig ad alligevel!

Jeg overvejer lidt at skrive et brev til sundhedsministeren, for at høre ad om det virkelig kan være rigtigt at man i Dagens Danmark, skal være spærret inde i sit hjem. Jeg forstår virkelig ikke at man ikke kan glæde sig over at jeg har kræfterne til at kunne gøre nogle ting sammen med mine børn. Feks tage på tur osv – det er jo ikke fordi at jeg vil have ubegrænset adgang til det smertestillende. Men bare hvis det kunne være lidt mere fleksibelt så jeg ville kunne komme lidt ud!

Er der andre derude som kæmper med det Palliative Team på den måde?

Altså jeg ved jo godt at grunden er at jeg egentlig er kommet for tidligt ind i Det Palliative Teams varetægt. De er van til at folk er døde i løbet af maks 6 måneder, og nu har jeg været i live som terminal i 3 år. Nedtur for dem! Godt for mig – træls for dem!

Muligheder :

Jeg har forsøgt at komme igennem til Embedslægen, men det er bare ikke muligt. Jeg har forsøgt på alle mulige måder at få et tlf nummer til Embedslægen, men der er igen som vil ud med det!

Og Det Palliative Team siger at de har snakket med en embedslæge som sagde : hvis hun er så frisk at hun kan tage på tur, så kan jeg ikke se hvorfor at hun har behov for smertestillende! “ Jeg synes måske at det er en rimelig træls udtalelse!

Nå men det var dagens brok herfra,

Nu vil jeg glæde mig over at jeg har haft en god dag med familien, og så håber jeg at jeg finder en løsning på at kunne komme afsted imorgen.

Rigtig god aften derude!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *