Familietur til Lalandia Rødby, trods forhindringer

Indlagt :

Åh ja – har været indlagt igen med diverse symptomer på infektion, nyreudvidelse, drænstop osv osv. Og det kommer jo altid ubelejligt – vi har nemlig planlagt at skulle en tur til Lalandia Rødby med pigerne på forlænget weekend.

Det går heldigvis bedre nu, men skal tage stilling til om vi tør at tage afsted, eller om jeg skal blive på sygehuset. Pga alle de ting jeg har været indlagt med, så har jeg fået meget smertestillende. Det gør jo så at det Palliative Team ikke er særligt lykkelige. Jeg har desværre ikke det bedste forhold til dem.

Det Palliative team :

Siden jeg blev tilknyttet det Palliative team for 2 år siden ca, så gik det super i det første år. Men så ankom der en ny læge til det team som står for min behandling. Første gang jeg mødte hende, var hjemme ved mig selv. Hun sad i min sofa med armene over kors, og sagde ikke et ord, men udstrålede totalt : “hende der stoler jeg ikke på, hun er slet ikke så syg, hun er da narkoman”!

Det har jeg kæmpet med siden, for hun har fået de andre læger overbevist om at det nok er sådan. Så nu er der feks kommet lås på min medicin, jeg må ikke selv give mig det – så vi har besøg af hjemmesygeplejersken 4 gange om dagen! 🙄

Det Palliative Team har desværre så meget magt – så hvis man feks er på sygehuset, og kun har med læger at gøre, som ikke har den store erfaring, så tør de ikke gå imod deres anbefalinger. Det har for mig resulteret i at jeg har ligget på sygehus gulvet, skrigende i smerter, men ingen har ville hjælpe mig før “de kunne komme i kontakt med Det Palliative Team og høre deres anbefaling” ! Og selvom min mand prøvede at slå i bordet og sige at det simpelthen ikke kunne være rigtigt, jo så var det bare sådan.

Forhistorien her var faktisk at vi havde ringet ind til sygehuset flere gange fordi jeg var så dårlig, hvortil min mand fik følgende besked : “Altså der er nu ingen grund til at komme med hende, for hun får altså ingen smertestillende ved os” ! Tænk sig at man i det danske samfund, skal finde sig i sådan en behandling.

Narkoman?

Ja det ender faktisk med at man selv bliver i tvivl, om det er en selv der er noget galt med! Men jeg har aldrig taget mere medicin end jeg måtte. Jeg har kørt efter deres anvisninger hele vejen igennem! Lås på medicinen kom kun på “fordi den nye læge tidligere havde oplevet at mange ikke kunne styre det” ! Det har jeg fuld forståelse for – men jeg havde bare bevist at jeg kunne i et helt år. Så jeg føler bare at det burde give mig noget kredit på den konto…

Tilbage til Lalandia turen…

Så når jeg får ekstra smertestillende på sygehuset, så plejer jeg lige at blive trappet lidt ned inden afgang. Men fordi indlæggelsen er så tæt på afgang til Lalandia, så er spørgsmålet om jeg må blive aftrappet af sygeplejersken. Men nej det er Det Palliative Team totalt imod. Faktisk er de helt imod at jeg tager afsted – de synes vi skal blive hjemme.

Det er bare ikke rigtigt nogen mulighed, set med vores øjne. Vores piger har nemlig haft det meget hårdt med at jeg er indlagt i denne omgang. Vi kan bare mærke på dem at de har behov for at vi 4 tilbringer noget kvalitetstid sammen. Jeg forsøgte at forklare det til Det Palliative Team, men de mente nu bare at der skulle iværksættes psykolog undersøgelser af pigerne!

Man skulle virkelig tro at Det Palliative Team har glemt hvad deres lod i samfundet egentlig er! Stod der ikke et eller andet med lindrende og give familien kvalitets tid!? Tja læs selv ! Det er i alt fald ikke det vi oplever i vores familie.

Nå men det ender med at jeg simpelthen beslutter mig for at droppe udtapningen, så vi kan komme afsted som planlagt! Selve lægerne på urinvejskirugisk afdeling, hvor jeg er indlagt med mine smerter og stop, siger god for at jeg tager afsted. Det er kun Det Palliative Team som stiller sig på bagbenene!

Lalandia Rødby here we come…

Vi har været dernede med pigerne nogle gange efterhånden, og traditionen er at vi selvfølgelig tager færgen til Rødby. Det tager en lille time og så kan vi slappe af undervejs! Mega hyggeligt!

Pigerne var bare SÅ glade da vi sad i bilen og kom ombord på færgen. Ligesom de nu virkelig turde tro på at vi kunne komme afsted. Vejret viste sig også bare fra den fineste side – så der var ingen grund til brok! Huset vi fik anvist, lå i fin afstand til badeland og stranden.

Vi ankom torsdag aften og kørte ude og handlede, og lavede så aftensmad i huset og slappede af sammen. Det var virkelig skønt ovenpå den adskillelse, som der havde været pga min indlæggelse.

Fredag

…sov vi længe, og så tog vi på Baresso inde i Lalandias overdækkede butikscenter. Mega hyggeligt – pigerne ELSKER bare den slags, så der var ikke et øje tørt! 😉 Pigerne spiste selvfølgelig noget hurtigere end os, men så tog de sig en hoppetur på trampolinen, og vi havde så tid til en voksenhyggetid.

Så var det tid til en skøjtetur og pigerne fik os overtalt til at de måtte skøjte hver dag vi var der. De blev også bare super dygtige til det efter blot en dags træning. Vi nåede selvfølgelig også i Monkey Tonky Land, og badelandet!

Om aftenen grillede vi på terrassen. Vi havde slæbt vores raclette med så menuen bestod af æggekage, bacon, slagterpølser og forskelligt kød. Dertil havde jeg lavet nogle hvidløgsbrød med tomat/hvidløg/basilikum og løg salsa ovenpå – mums det var godt! Og selvfølgelig en almindelig god salat til at gøre det hele lidt sundere.

Lørdag

… sov vi igen længe men vi spiste morgenmad i huset. Vejret viste sig igen fra en smuk smuk side. Lalandia havde arrangeret noget danse undervisning for børn, så det skulle pigerne prøve. Det ville afslutte med et show om aftenen for forældrene. D. og jeg snuppede en kop kaffe med fra Baresso og sad og så vores små poder lære de forskellige danse.

Da pigerne var blevet mere trygge ved det hele, tog D. og jeg bilen ned til nærmeste by og gik lidt rundt. Der var marked i byen, så vi var helt ærgerlige over at pigerne ikke også var med, -de elsker nemlig den slags, ligesom vi gør. Efter byturen var det tilbage efter pigerne, som nu havde øvet dette skulle færdigt. Vi gik hjem til huset og fik frokost og slappede lidt af sammen.

Om aftenen fik pigerne kjoler på og så så vi deres opvisning, eller dvs vi så den stores opvisning. For da det først blev alvor – så turde lillesøster ikke alligevel! Da opvisningen var slut, gik vi på Bones for at spise aftensmad! Vi var ikke de eneste, der havde fået den ide – men heldigvis havde vi bestilt bord. Efter aftensmaden gik vi hen og bowlede og så tilbage i hytten!  Det var en lang dag, men jeg klarede det heldigvis super fint! Jeg fik selvfølgelig besøg indimellem af hjemmesygeplejesken, som gav mig medicin! Og selvfølgelig kun den vanlige dosis – men jeg klarede det uden den sædvanlige nedtrapning. Så det ar jeg helt stolt af – og det var også en sejr overfor Det Palliative Team!

Søndag

…..skinnede solen fra en skyfri himmel, så D og jeg besluttede at når det var så fint vejr – så ville vi tilbringe dagen på stranden. Vi pakkede en kurv med sodavand, øl, kiks, frugt og hvad vi ellers lige havde vi kunne tage med! Så kørte vi i centeret så pigerne kunne lave deres egen slikkepind, hvilket stod højt på deres ønskeliste. Bagefter fik vi så til standen og det var bare SÅ lækkert!

Pigerne begravede hinanden i sandet og lavede sig om til havfruer, med havfrue-sandhaler på! D og pigerne gik også i vandet, men jeg turde ikke pga infektions riciko, så jeg sad og kiggede på dem! Vind og vejr var bare helt perfekt og vi fik skam også lidt farve af at ligge der! Dejligt!

Efter stranden gik vi i badelandet og blev vasket, og selvfølgelig fik vi også badet og hygget der. Efter badeland gik vi hjem og jeg gik i gang med at forberede aftensmaden. Vejret viste sig stadig fra den fineste side, så pigerne afprøvede forskellige danse opvisningsteknikker på græsset. Vi spiste aftensmad på terrassen,og efter maden viste pigerne os så et super flot show, som de havde fået sat sammen og øvet, mens jeg lavede mad! Det var faktisk super flot stykket sammen!

Mandag

… morgen fik med oprydning og pakke bil! Så kørte vi op til centeret og tjekkede os ud, og så spiste vi brunch på Baresso. Pigerne ville gerne nå at skøjte og prøve klatrevæggen, og vi havde god tid, så det fik de lov til! Efter 4 dage på skøjter, kunne de begge nu skøjte frit og faktisk køre ret stærkt! Klatrevæggen var ikke noget at råbe hurra for! Der var forskellige baner men alle på samme længde, og de nåede at klatre alle banerne, på den korte tid, der var stillet til rådighed! Men hva’ – de syntes det var godt, og det var selvfølgelig det vigtigste!

Efter klatring tog vi færgen over til Fyn og så kørte vi hjemad! Super god tur og pigernevar vildt opmuntrede af at vi havde kunne være sammen bare os 4. Og jeg var glad for at jeg havde hørt efter min indre stemme i forhold til hvad der var bedst for børnene! Og ikke hørte efter hvad Det Palliative Team prøvede at trumfe igennem!

Det er jo altid dejligt at kunne sige : Hvad sagde jeg 😉

tak fordi du læste med ♥️

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *