Ferie eller ingen ferie – det er spørgsmålet!

Fortsættelse :

Som jeg skrev i sidste indlæg – så ville jeg på et tidspunkt lige fortælle lidt om mine nye udfordringer med Det Palliative Team! Ja til tider så føler jeg faktisk at det eneste jeg kan skrive om, er omkring mine udfordringer med dem!

De tror jo desværre at jeg er narkoman, og lyver for dem konstant! Jeg har fået nye læger her pr 1 maj, men har endnu ikke mødt dem! Det skal jeg så her 2 juli. Men selvom de endnu ikke har mødt mig, er det meget tydeligt at de allerede har besluttet sig for hvem jeg er, og hvordan jeg er! Det har jeg det meget svært med! Jeg havde håbet at de ville møde mig og derfra danne et indtryk af mig som person.

Jeg har snakket med en af de nye læger for første gang her for en 14 dages tid siden! Hun ringede blot for at informere mig om at jeg ikke ville få lov til at holde 3 ugers ferie. Jeg havde snakket med akupunktøren omkring det, som havde sagt det videre til dem!

Brudte aftaler!

Min gamle læge havde lovet mig at jeg i år ikke ville få en ferie som sidste år! Sidste år måtte jeg kun få medicin med til 4 dage, så skulle jeg hjem i 4 dage og være, og så måtte jeg tage afsted igen i 4 dage osv! Sådan stod det på i 3 uger! Så træls at skulle forlade familien på den måde!

Men i år ville det blive anderledes, specielt også hvis jeg trappede ned på medicinen oxynorm! Jeg skulle nå ned på en hvis mængde inden 1 juli – og jeg når heldigvis målet! Men den nye læge siger så at ja nu må vi jo snakke om det til mødet! Men jeg skal ikke regne med 3 uger og det var jeg heller ikke bleve lovet! Hun har ret i at den gamle læge ikke lovede mig specifikt 3 uger.

Jeg påpeger så at jeg jo når målet og det har jeg gjort efter deres forskrifter! Men hun synes ikke at jeg har levet op til det, fordi der til tider har manglet medicin, og der har også været medicin som har været gået i stykker!

Medicin!

Medicinen er i en kasse med 2 hængelåse på med tal koder på! Jeg har ingen mulighed for at kunne komme i den kasse, og jeg sidder med vilje og har ryggen til når de åbner! Lige præcis så de ikke kan beskylde mig for at sidde og lure koden af!

Når de af og til har udleveret for lidt medicin til mig, så har jeg bare fået det til at passe. For jeg ved at de ikke vil tro på at jeg har fået udleveret for lidt! Her snakker vi om når jeg feks skal på ferie. Så pakker de medicin til maks 4 dage, men jeg ser aldrig hvad de pakker! Så hvis de pakker for lidt så ved jeg det ikke før at jeg står i feks sommerhuset og de andre sygeplejesker oplyser mig om det!

Nogle gange har der så også været medicin der har været gået i stykker! Nogle gange har jeg tabt kassen fordi jeg har haft et Black out! Men andre gange har det været i stykker når de har fået det fra fragtmanden! Men æskerne som medicinen ligger i er uåbnede, og medicinen svømmer rundt i kasserne! Så igen er det ikke noget jeg vil kunne misbruge  på nogen måde!

Frustration!

Men på trods af alt det – ja så mener de klart at det manglende medicin må jeg stå bag! Og det tabte medicin er også min skyld – ikke som uheld men med vilje! Det er dybt frustrerende at blive sådan mistroet hele tiden, og oveni at de danner sig et indtryk af en, uden at de overhoved har mødt mig!

I forbindelse med at de ikke har mødt mig endnu, så skulle vi faktisk have haft et møde i maj, som de aflyser! Dog er lægens forklaring at mødet aldrig var 100% fastsat. Ved et tilfælde opdager jeg så at de har lagt et nyt møde først i juni. Men her må jeg aflyse da det er lige oveni vores ferie på Lønborggaard. Faktisk så kan jeg høre at de forventer at jeg aflyser ferien for at det møde kan blive til noget! Det gør jeg ikke, og det bliver de sure over! Og igen så mener de at jeg lyver – de fastholder nemlig at en læge har sagt det til mig! Det har hun dog ikke – men nej – DE HAR RET, og ikke jeg!

Så jeg er både spændt og samtidig frustreret over det møde vi skal have på mandag! Jeg håber virkelig på en konstruktiv snak og at vi må få lov at få en ordentlig ferie i år! Det er jo ikke kun mig, som det går ud over! Men også pigerne, manden og mine svigerforældre!

Men vi har aftalt at de bare skal sejle som planlagt på tirsdag, og så må vi se hvornår at jeg kan komme med! Jeg kan jo ikke lave nogle aftaler omkring noget som helst før at vi har haft det møde! Så jeg tænker at det mest reelle bliver at jeg forhåbentlig kan mødes med dem onsdag eller torsdag! Og aå må vi se hvor mange dage jeg så får lov til!

Indlæggelse!

En lille biting er faktisk at da de opdager at mødet i juni ikke bliver til noget, så bliver de helt på tværs! Jeg skal opereres omkring 9 juni, og spørger så om jeg må vente med at trappe yderligere ned til efter operationen! For hvis nu den giver mange smerter, så er det ikke så nemt lige at være trappet ned få dage forinden! Samtidig så siger jeg at jeg selvfølgelig stadig skal følge planen for nedtrapning, så næste nedtrapning stadig er 1 juli.

Men nej det vil de ikke være med til! Faktisk så i protest så vælger de at jeg i stedetfor skal trappe ned 2 dage før planen – altså 29 maj i stedetfor 1 juni! (Så kan jeg lære at aflyse en tid) Og ikke nok med at de laver om på det – de informerer ikke engang mig omkring det! De snakker bare med de sygeplejesker omkring det og så kan de fortælle mig om det!

Det gør mig faktisk lidt harm! Normalt så fortæller man da patienten omkring medicin ændringer mm! Men det er åbenbart ikke nødvendigt ved mig! De laver også om på nogle af arbejdsgangene på sygehuset, så når jeg skal have medicin så SKAL der en læge ind over HVER gang! Igen ingen information! Ja der er faktisk en hel del ændringer der gang på gang bliver lavet – uden mit samtykke eller uden at de informerer mig!

Nå men ja – jeg må se hvad der sker på mandag! Jeg forventer ikke at jeg kan komme ind til dem! Tager dog manden med derind – håber måske at han kan give dem et nuanceret billede af hvem jeg egentlig er!

Endnu en indlæggelse!

Ellers så er der sket det siden sidst at jeg igår tirsdag blev indlagt. Jeg havde ikke haft det særlig godt hele dagen! Nu har jeg fået en masse væske og det har hjulpet gevaldigt på det hele! Så jeg tænker at det bare var det som var problemet! Så lige pt afventer jeg stuegang og så glæder jeg mig til at komme hjem igen! Det bliver godt!

Jeg er virkelig træt af sygehus og læger for tiden! Igår da jeg godt kunne mærke hvor det bag hen ad, tog det mig utrolig lang tid for at tage mig sammen til at ringe! For jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle herind! Nå men jeg gjorde det til sidst, og det var jo også det som der skulle til! Men nøj hvor det hænger mig ud af halsen med alt det sygdom!

Men hav det nu godt alle der læser med, og jeg håber aldrig for jer at I kommer til at være i samme sko som jeg, i forhold til Det Palliative Team!

♥️ Line / etlivmedcancer.dk

Etlivmedcancer.dk og indlæggelse

 

En tanke om “Ferie eller ingen ferie – det er spørgsmålet!

  1. Min ven
    Jeg håber heller aldrig at dit forløb skulle blive mit. Jeg ville ALDRIG klare det. ALDRIG.
    Jeg fatter ikke hvor du får viljen fra. Du er det sejeste menneske jeg kender.
    Det er ingen trøst, det ved jeg, men bare jeg kunne gøre noget for at du fik et tåleligt liv.
    Jeg tænker utrolig meget på dig og dine lidelser og håber bare alt det bedste for dig og dine.
    Du findes i mit ❤️ og det er jeg utrolig glad for. Tænker på dig.
    Knus herfra. 😘

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *