Flamberede bananer

Minder fra min barndom.

Som barn var jeg hver vinter på ferie på de kanariske øer med mine forældre. Der havde vi den tradition at vi lavede flamberede bananer. Det smager utrolig godt med de små kanariske bananer, så det var altid noget, som vi så frem til at skulle lave dernede.

Idag er det jo ret populært at bo på et All Inclusive Hotel, når man er afsted med ungerne! Og det har min mand og jeg også altid foretrukket, da vi kunne rejse sammen. Men jeg må dog sige at det også har  sin charme, at stå og lave mad i sin ferielejlighed! Plus når man har all inclusive – så er det sjældent (i alt fald for os) at man tager ud og spiser på forskellige restauranter i området! Men når man ikke har tilkøbt aftensmad, så bliver det bare lidt mere et must, at skulle på restaurant et par gange i ferien.

Rester :

Men tilbage til de flamberede bananer… Jeg havde nogle bananer liggende som var ved at synge på sidste vers! Jeg hader at smide ud, så jeg forsøger altid at finde på noget at lave ud af rester, og feks frugt der skal til at bruges! Med bananer skærer jeg dem nogle gange i skiver og fryser – så kan jeg lige tage dem op og bruge dem i feks en Smoothie! De er gode i en smoothie, for de kan faktisk godt erstatte sukker. Og så har man en noget sundere variant, end en der er fyldt med sukker.

Jeg kan også finde på at bruge dem til bananpandekager! Igen kan man slippe for at bruge sukker – og man kan faktisk gemme pandekagerne en rum tid. De bliver nemlig ikke så hurtigt tørre! Men denne her gang var vi lidt lækre sultne, og med de flamberede pandekager i tanke, så kom jeg til at tænke på flamberede bananer! Jeg havde heldigvis ingredienserne i huset – og ja så var det bare at gå i gang!

Opskrift på Flamberede bananer :

Ingredienser til 2 pers :

  • 2 bananer
  • 5o gram smør
  • 2 spsk sukker
  • Saft fra 2 appelsiner
  • Revet øko appelsinskal 2 tsk
  • 50 gram smuttede mandler
  • 1/2 dl cognac

Sådan gør du :

Mandler smuttes og skæres i halve.

På en pande smeltes smør og der tilsættes sukker. Når sukkeret er smeltet sammen med smør, tilsættes revet appelsinskal og mandler.

Bananerne skæres på langs og kommes på panden, hvor de steges ca 2 min på hver side.

Der tilsættes appelsinsaft og når det begynder at koge, kommer man cognac på og der sættes ild til! Husk at slukke emhætten når du sætter ild til 😊

Når det ikke brænder mere – anrettes bananer og sovs på en tallerken!

Jeg valgte at servere det med en hjemmelavet vanilje flødeis til, men man kan også sagtens servere dem med flødeskum til! Det er også mega lækkert!

Opskiften på flødeisen finder du her !

Flamberede bananer - etlivmedcancer.dk

Flamberede bananer med hjemmelavet is

 

Velbekomme ♥️

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *