Indlæggelse endelig slut – Hjem, kære hjem ❤️

Hjemme igen!

Igår onsdag fik jeg endelig lov til at komme hjem igen efter endnu en lang indlæggelse!  Dejligt! Mine blodprøver var endelig gode nok på alle fronter og jeg fik sandelig også nået at få lavet en ny port a cath!

Dagen startede som den plejede med blodprøver og så skulle jeg i bad! Man skal altid i bad før en operation så der er så lidt risiko for infektion! Så var det ellers bare at vente på at de kom og hentede mig ned til operationen! Jeg var lidt spændt på om det ville være et problem i forhold til at min blodprocent ikke var super høj! Det var det heldigvis ikke! Så kl ca 12 kom de og jeg blev kørt ned på operationsgangen!

De første mange gange jeg skulle i narkose, var jeg altid bange for ikke at vågne igen! Jeg har det dårligt med at skulle ligge kontrollen fra mig! Nå men  nu har jeg overhoved ingen problemer med det mere! Faktisk så nyder jeg at komme i narkose for det betyder ingen smerter!

Port a cath!

Men om ikke andet så et par timer senere vågnede jeg op med en sprit ny port a cath! Lægen sagde at det så ud til at den ikke var blevet hepareniseret godt nok! Det er at selve porten er lukket af med noget blodfortyndende væske som hedder heparin! Det gør at den ikke laver små blod klumper inden i som der stopper den til! Så nu må jeg huske at hver gang den bliver brugt og jeg er færdig – så skal der heparin i med det samme! Det burde selvfølgelig være sygeplejerskerne som skal huske på det, men det gør de ikke, og er der noget jeg har lært af mit forløb… Så er det at tage ansvar for mig selv og min sygdom!

Jeg vågnede selvfølgelig op på opvågningen og efter lidt tid så måtte jeg komme tilbage på afdelingen! Der spurgte jeg så om jeg måtte komme hjem – men lægen havde ikke tid til at gå stuegang! Så vi aftalte at jeg tog hjem og så ville de ringe om jeg måtte blive hjemme eller ej! Til alt held var lægen enig i at eftersom jeg havde det så meget bedre, og blodprøverne var pæne, så måtte jeg ENDELIG blive udskrevet!

Pigerne var ultra lykkelige for at jeg endelig kom hjem! De synes det er meget hårdt når jeg er indlagt! Det er jo også klart – de bekymrer sig jo altid for om det betyder at jeg er mere syg! De har ellers den aftale med deres far at når jeg er indlagt, så må de sove i min seng! Det nyder de, og jeg er glad for at de har en slags ekstra hygge, når jeg ikke er der! Men der er ikke noget der slår når vi alle 4 er hjemme!

Torsdag…

kom mor på besøg og vi fik gjort hytten rent! Det var begrænset hvor meget jeg kunne hjælpe med pga operationen om onsdagen! Selvom porten sidder over brystet, så stråler smerterne ud i den ene arm! Men det lykkedes mig selv at skifte sengetøj – sejr! At mor så ordnede alt andet – det taler vi ikke så højt om!

Da pigerne kom hjem satte vi os sammen på gulvet og byggede LEGO friends! Hyggeligt at sidde der med sine 2 høns og snakken går lystigt når man bygger diverse huse mm! Vi har haft skilt alt lego ad, og nu er det hele i en stor bunke! Det er egentlig fint nok, men det giver lidt udfordringer at finde tingene, nu hvor vi bygger forfra!

Om aftenen blev jeg lidt skidt igen men efter at have sovet en times tid, gik det heldigvis i sig selv!

Fredag…

har jeg nydt at gå i køkkenet og lave lidt forskelligt! Vi har haft besøg af nogle gode venner her til aften, og i formiddags forberedte jeg det der skulle forberedes! Jeg fik lavet hjemmelavede saltmandler, bagte cherrytomater med hvidløg, olivenolie og balsamico, creme brulee med citrongræs og ingefær og en mango/citron sorbet! Det var simpelthen bare totalt hyggeligt at gå og tulle i køkkenet igen! Og endnu bedre – så blev det hele en succes som vores gæster kunne lide!

Den endelige menu bestod af tapas til forret og creme brulee med mango sorbet til dessert! Det er dejligt nemt for mig at stå med den slags fordi det hele kan forberedes, og jeg skal ikke stresse rundt i køkkenet for at have kartofler,kød og sovs klar på samme tid! Her startede Sophia og jeg med at anrette det forskellige kød, ost og små tilbehør 1/2 time før gæsterne kom! 5 min før de bankede på døren, var vi færdige, helt uden stress og jag – dejligt!

Idag lørdag!

Vi er så heldige at vi skal over til mine forældre her til aften og have andesteg! Uhm det elsker vi bare alle 4! Mine forældre har inviteret hele huset fuldt – både min bror og svigerinde kommer, mine svigerforældre og min dejlige faster! Det bliver maks hygge!

Sienna har ikke sovet hjemme i nat – hun har været på overnatning ved en veninde! Og Sophia skal til pigefest i eftermiddag inden vi skal over til mine forældre! Så jeg kan få hvilet i eftermiddag inden vi skal afsted – så håber jeg at jeg slipper for at falde i søvn derovre!

Klargøring til Kap Verde!

Og ellers så står det jo på pakning til min mand og pigerne tager til Kap Verde mandag morgen! Pigerne glæder sig HELT vildt, og selvom det selvfølgelig er svært at skulle blive hjemme… – så er deres forventning og glæde over at skulle afsted nok til at jeg kan klare det! Jeg har vasket alt sommertøjet så det er bare at vi lige sammen får styr på hvad præcis de vil have med! Det er helt sjovt at have så store piger nu, at de har en mening omkring hvad de vil have på og hvad de ikke vil have på!

Det hotel de skal ned på, har vi været på sammen alle 4, for 5 år siden! Det var dengang at jeg stadig kunne rejse, og at jeg ikke blev indlagt konstant! Pigerne kan stadig huske det, og det står for dem som den bedste ferie vi har været på sammen! Jeg tror også at det gær at de glæder sig ekstra meget – jeg håber bare at det vil leve op til deres forventninger!

Når de er taget afsted på ferie – så kommer min mor og henter mig! Så skal jeg bo over ved dem indtil torsdag! Fredag tager jeg om eftermiddagen på Spa og lørdag skal jeg ud at spise med min veninde! Så er det søndag og så kommer de hjem igen! Jeg skal i mellemtiden lige have fundet et solarie så jeg også kan være lidt brun til de kommer! Selvfølgelig er det ikke en sund måde at få sol på – men jeg er simpelthen så hvid for tiden, så det vil være godt med lidt farve!

Ventetid…

Pt sidder jeg og venter på at sygeplejersken kommer og giver mig smertestillende! Jeg har ventet i en halv tid nu – og jeg har pænt ondt for at sige det mildt! Men hun skulle lige ud og lave noget sårpleje først, og så ville hun komme! Man kan jo så argumentere for om smerter kommer før almindelig sårpleje, men det gør jeg ikke! Jeg skal bare have det til at køre så jeg får min medicin!

Nu må I alle have en rigtig dejlig weekend og nyde at have fri!

Jeg har fundet lidt billeder frem fra sidst vi var på Kap Verde alle sammen… De kommer her! (Og hvor er mine 2 høns dog bare små, Suk)

❤️

Riu toureg Kap Verde Riu toureg Kap Verde Riu toureg Kap Verde Iberostar Kap Verde Iberostar Kap Verde

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *