Hjemmelavet parfait is / vanilje flødeis og pistacie is ♥️

Gode intentioner…

Jeg har lidt svært ved at finde nogle sundhedsfremmende oplysninger, som skulle give grund til at man skal hoppe ud i at lave denne her hjemmelavede is! Andet end at den er super god, nem at lave og smager fantastisk! Og så kan man variere smagen ligeså man lyster! Det i sig selv er jo ikke så dårligt 😉👍

Men så kom jeg da lige til at se at det faktisk ikke er helt sandt – for der er faktisk følgende fordele – selv ved at spise is… 😍

Vanilje :

Der er mange antioxidanter i vanilje, hvilket er en fordel hvis man gerne vil bekæmpe kræft! Her gælder det om at få så mange af disse som muligt! Desuden er vanilje blevet brugt i mange år til at skulle hjælpe til at bekæmpe betændelsestilstande i kroppen! Hvis man dufter til vanilje, skal det muligvis kunne dæmpe kvalme og så har det en angst dæmpende virkning! Info kommer fra denne her artikel på nettet!

Pistacie :

Man kan sige at i forhold til opskriften, så er det jo egentlig lidt snyd at fremhæve fordele ved pistacienødder her! Når jeg i opskriften snyder, og bruger makroner, mandelessens og grøn frugtfarve! Men det er jo heldigvis ikke forbudt at bruge pistacienødder, og derved opnå de sundhedsfremmende egenskaber som de har! Derfor har jeg valgt at tage det med alligevel!

Pistacienødder har meget B6 i sig, og det er godt for ens blod! Det hjælper nemlig med at transportere ilt rundt i blodet, og derved får man flere røde blodlegemer! Pistacienødder er ligesom vanilje også anti inflammatorisk – så igen en hjælper mod betændelse! Og så hjælper de også med til at ens imunforsvar har det godt!

Hvis du vil læse mere om fordelene ved pistacienødder – så kan du finde artiklen her!

Dessert!

Igår søndag var vi sammen med avigerforældrene, mine forældre samt min bror og svigerinde! Ud over at det var super hyggeligt – så havde vi valgt at lave sammenskudsgilde! Svigerfar og svigermor stod for forret og flødekartofler! Mine forældre kom med oksemørbrad, som min mand grillede! (Mums den blev mega god) Og jeg lavede så broccolisalat, bagte tomater og dessert!

Desserten bestod af crepe suzette med hjemmelavet is! Jeg havde googlet lidt rundt for at finde en god opskrift på pandekager! De måtte jo ikke være for sprøde, for så knækker de når de skal foldes! Efter lidt søgen fandt jeg frem til 2 opskrifter, som jeg kombinerede og det endte med nogle super lækre pandekager! Den opskrift må I vente med at få til imorgen!

Fordi pigerne også gerne skulle kunne få lidt glæde af desserten, valgte jeg at lave den flamberede sovs for sig, og servere den til pandekagerne! Fremfor at flambere pandekagerne ned i sovsen! Det blev udemærket! Pandekagerne blev så bare lunet i ovnen i et fad! Og ved servering fik man så 1-2 pandekager, sovs på og så hjemmelavet is til!

Fordi det er en ret stor portion is man får ud af opskriften – valgte jeg at lave både en almindelig vanilje is og en pistacie is! Svigerfar elsker pistacie is – så det var for hans skyld! Som du kan se på billedet – delte jeg det op i formen så det var halvt af hver! Der bliver 2 af sådan nogle forme ud af opskriften! Så er det for meget – kan man blot halvere opskriften!

Hjemmelavet flødeis!

Ingredienser:

  •  6 pasteuriserede hele æg
  • 150 gram sukker
  • 1 liter piskefløde
  • 4 pasteuriserede æggehvider
  • 1 vaniljestang
  • 2 tsk vaniliesukker

Til Pistacie is tilsættes:

  • Makroner
  • Grøn frugtfarve
  • Mandelessens

Sådan gør du :

Find 3 skåle frem – jeps det giver en masse rod desværre 😉 men resultatet bliver godt!

Skål 1 : Hele æg, sukker, vaniliesukker og korn fra vaniljestang piskes!

Skål 2: Æggehvider piskes til skum.

Skål 3: Fløden piskes til skum.

Alle 3 skåle vendes sammen, og så er isen klar til at fryses!

Vil man lave en del af det til en anden smagstype, så tag den mængde fra som du ønsker, og tilsæt så smag! Da jeg lavede den ene del til pistacie is, smagte jeg til efterhånden, så jeg fik den smag og farve frem, som jeg kunne lide!

Dernæst skal det bare fryses og efter 2-4 timer er isen klar til brug! Den skal ikke røres i mens den fryses! Så den er dejlig nem på den måde!

Ved servering er det nemmest lige at tage den op 1/2 time før servering!

Velbekomme ♥️

Hjemmelavet is, parfait, vanilje is og pistacie is

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *