Hybenrose- blommemarmelade med vanilje.

På tur i naturen.

Pigerne og jeg tog på jagt i naturen efter brombær og hvad vi ellers fandt af bær. Vi var så heldige at på vores tur fandt vi udover brombær, også 3 sorter af vilde blommer samt hybenrosenblade! Rosen bladene var lidt en ide jeg havde fået lyst til at udføre – nemlig om man kunne lave en velsmagende marmelade med rosenblade i!

Vilde brombær, blommer og hybenrosenblade til marmelade

Jeg har haft googlet lidt frem og tilbage og syntes ikke rigtigt at jeg fandt lige præcis den opskrift som bare sagde : Line – det her skal du prøve af! Men så er det jo heldigt at jeg godt kan lide at eksperimentere lidt! Og jeg var så heldig at jeg rent faktisk endte op med et super lækkert produkt!

Så pigerne og jeg har haft gang i gryderne og lavet en hybenrose- blomme marmelade med vanilje. Så hvis du har lyst – så er opskriften som følger :

Hybenrose- blommemarmelade med vanilje.

Ingredienser :

  • 3 dl hybenrosenblade
  • 4 dl vand
  • 400 gram sukker
  • 200 gram røde blommer
  • 1/2 tsk citronsyre
  • 5 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk melatin
  • atamon

Sådan gør du :

I en gryde koges blommer med 200 gram sukker (muligvis mere hvis blommerne er meget sure – det må man lige selv smage efter), 1 dl vand – i 10 min.

Når blommerne er kogt møre – pilles stenene fra og vaniljesukker tilsættes.

I en anden gryde koges hybenrosenblade med 3 dl vand og 200 gram sukker i 10 min.

Efter de 10 min er bladene blevet lidt grå og triste at se på – men så tilsættes 1/2 tsk vaniljesukker og vupti – så har det flot farve igen!

De kogte blommer tilsættes rosenbladene og det smages til med sukker så det har en passende sødme.

1 tsk sukker og 1 tsk melatin blandes sammen og tilsættes den kogende rosenblads/ blomme grød, og det koges videre i 2 min for svag varme!

I et glas tilsættes atamon og det varme marmelade hældes på glasset!

Velbekomme 😋

Hybenrose - blommemarmelade med vanilje - etlivmedcancer.dk

Hybenrose - blommemarmelade med vanilje - etlivmedcancer.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *