Kanelsneglekage

Kanelsneglekage.

Sophia og jeg var lidt i køkkenet igår og gik i gang med at afprøve en ny opskrift på kanelsnegle bagt som en kage. Resultatet blev super godt – billederne yder slet ikke kagen nok kredit. Faktisk så blev halvdelen allerede spist igår for 1 stykke var bare ikke nok 😋

Minus ved denne kage er at dejen virkelig er lang tid uder vejs – men det er det hele værd. Den skal hæve 2 x af 1,5 time, og ældes 2 gange af 20 min. Men spring det ikke over – det er virkelig med til at gøre kanelsneglene til saftige lækre stykker. De sættes så i en springform eller lignende og bages sådan. Uhm – kan klart anbefales ♥️

Kanelsneglekage :

Ingredienser :

  • 2,5 dl koldt mælk
  • 25 gram gær
  • 1 æg
  • 500 gram hvedemel
  • 75 gram sukker
  • 8 gram salt
  • 6 gram stødt kardemomme
  • 75 gram smør

Kanelremonce :

  • 150 gram blødt smør
  • 50 gram brun farin
  • 50 gram sukker
  • 1/2 dl sirup
  • 1,5 spsk kanel

 

  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Flormelis og mandler til pynt

Sådan gør man :

Gær opløses i mælk og tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme. Ælt dejen i ca 20 min til den er glat og  slipper skålen. Tilsæt derpå smør i mindre tern og ælt den i 20 min mere på røremaskine medium hastighed. Tilsæt IKKE mere mel – dejen skal nok samle sig!

Når den har samlet sig og er færdigæltet, skal den hæve i 1,5 time med vådt viskestykke over skålen et lunt sted.

Pisk remoncen sammen imens.

Dejen rulles ud i et rektangel på 30×50 cm og ca 0,5 cm tykt. Remoncen smøres ud på dejen og den rulles stramt sammen og skæres i 12 stykker. De sættes sammen i en smurt springform og den hæver yderligere ca 1,5 time.

Inden den bages pensles den med sammenpisket æg, og så ind i ovnen på 180 grader i ca 25 min.

Jeg valgte at pynte den med hvid glasur og mandler på toppen – dette kan selvfølgelig undlades men jeg synes det pyntede og smagte godt til kagen 👍

Velbekomme 😋♥️

Kanelsneglekage - etlivmedcancer.dk Kanelsneglekage - etlivmedcancer.dk

Kanelsneglekage - etlivmedcancer.dk

Kanelsneglekage - etlivmedcancer.dk

Kanelsneglekage - etlivmedcancer.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *