Klatkager – efter mormors opskrift ♥️

Forhistorie :

Jeg havde en rest risengrød tilbage fra aftensmaden forleden. Der var en del tilbage så jeg delte det i 2, og lavede risalamande af den ene del. Den anden del frøs jeg ned ( efter at min gode ven google havde fortalt mig at det kan man godt 😉 ) . Så har jeg ellers gået og vaklet lidt frem og tilbage om hvad jeg skulle lave af det.

Men så igår så jeg på Instagram at en af mine venner, netop havde lavet klatkager til hendes børn! Og det fik lige en masse minder fra min barndom frem! Min mor lavede nemlig tit klatkager til os børn, når hun havde rester fra risengrød! Jeg har været så heldig at jeg er opvokset i en meget kærlig familie!  Min mor valgte sin karriere fra og havde i stedetfor morgenrengøring. På den måde kunne hun passe os børn hjemme og give os en masse kærlighed ♥️♥️♥️

Nå men om ikke andet – så er opskriften her på min dejlige mors klatkager 😍

Ingredienser til ca 20 stk  :

  • 500 gram kogt kold risengrød
  • 3 æg
  • 1-2 spsk mel
  • 3 tsk vaniliesukker
  • 1 tsk salt
  • Smør til at stege dem i

Sådan gør du :

Alle ingredienser kommes i en skål og piskes godt sammen. Tilsæt evt lidt ekstra hvedemel hvis du ønsker den skal være lidt tykkere.

Panden varmes godt op (som til pandekager) og der kommer smør. Når smøren er brust af kommer man dejen på i klatter på panden. Str mæssigt skal klatterne være ca som hvis man slår et æg ud!

Klatterne vendes når de er gyldent brune og tages af når begge sider er færdige.

Serveres feks med syltetøj, sukker og sirup.

Velbekomme ♥️

Klatkager

Klatkager risengrød

Klatkager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *