Krydderkage med bananer

Krydderkage med banan.

Pigerne og jeg skal afsted på en kreativ aftale med nogle gode venner. Vi skal lave forskellige kreative ting, og så er det jo hyggeligt at kunne hygge med lidt kage samtidig. Så vi gik i køkkenet og lavede så denne her blanding af en krydderkage og banankage.

Den er blevet rigtig god, så her kommer opskriften på en lidt anderledes krydderkage/ banankage.

Krydderkage med banan.

Ingredienser :

  • 4 bananer
  • 75 gram brun farin
  • 100 gram sukker
  • 175 gram becel
  • 250 gram hvedemel
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 1,5 dl cacaomælk
  • 100 gram hakket chokolade
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk allehånde
  • 1 dl rosiner
  • 1 dl mandelsplitter
  • Flormelis og fondant til pynt

Sådan gør du :

Ovnen tændes på 175 grader varmluft.

Bananerne moses godt sammen.

Chokoladen hakkes fint.

Brun farin, sukker og becel røres godt sammen.

Æg tilsættes.

I en skål blandes mel, bagepulver og alle krydderier og det blandes godt.

Så tilsættes bananer til dejen og det røres godt.

Chokoladen tilsættes sammen med rosiner og mandelsplitter.

Derpå tilsættes melblandingen og det røres godt.

Til sidst kommer man mælk og cacaomælk i og det røres grundigt sammen.

Dejen kommes i en rugbrødsform foret med bagepapir, og så ind i ovnen i ca 1 time.

Tjek om dejen hænger ved en gaffel så man er sikker på at den har fået nok. Omvendt så skal den heller ikke bages tør – så det er lige med at have lidt føling i de sidste 15 min, afhængig af ens ovn osv.

Når kagen er kølet af kan man dekorere den så den ser lidt festlig ud.

Vi valgte at lave glasur med appelsinsmag og så fondantblomster på toppen.

Krydderkage med banan - etlivmedcancer.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *