Lækker brunsviger - også god som brunsviger muffins!

En succes brunsviger.

Da jeg kommer fra Fyn oprindeligt – så må jeg ærligt sige at en brunsviger står mit hjerte nær. MEN det skal være en GOD brunsviger – og ærligt så har jeg flere gange forsøgt mig uden det store held! Denne gang var dog noget helt andet, og jeg fik de fineste brunsvigermuffins ud af det!

Selve opskriften kan også bruges til at bage en hel kage – hvis man mere er til det. Jeg kan bare godt lide en lille god mundfuld – end en hel kage der skal sættes til livs. Det når vi ikke altid herhjemme! Kagen er allerbedst på selve dagen, men hvis man luner den dagen efter – så er den altså stadigvæk lækker! Så giv det et forsøg og se om ikke også du synes at denne opskrift er super god!

Brunsviger.

Ingredienser :

  • 1/2 pakke tørgær
  • 250 gram hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk salt
  • 1 dl mælk
  • 1 dl becel
  • 1 æg

Fyld :

  • 150 gram brun farin
  • 125 gram smør
  • 1 spsk sirup
  • 1 tsk kanel

Sådan gør du :

  • I en røreskål blandes mel, gær, salt, sukker og kardemomme godt sammen!
  • Så tilsættes mælk, becel og æg.
  • Det hele røres godt sammen og dejen stilles til hævning i en times tid.
  • Imens dejen hæver kommes brun farin, smør, sirup og kanel i en gryde og det smeltes godt sammen ved svag varme og under omrøring!
  • Når farinmassen er blevet smeltet godt sammen, stilles det til at køle af så det har stuetemperatur når det skal på dejen!
  • Når der er gået en time og dejen er hævet færdig – kommer man lidt dej i muffinsforme, eller i en stor springform med bagepapir i! Hvis man bruger muffinsforme, skal der naturligvis ikke bagepapir i først 😊
  • Dejen efterhæver i 30 min, hvorefter man prikker huller ned i dejen med fingrerne og der hældes fyld på!
  • Husk lige at røre farinfyldet godt sammen inden det kommes ud på kagerne!
  • Derefter bages kagen/kagerne på varmluft 200 grader i 20 min ved en stor kage, eller 10 min ved muffins.

 

Velbekomme 😋

 

Brunsviger muffins - Fynsk brunsviger - etlivmedcancer.dk

Brunsviger muffins - Fynsk brunsviger - etlivmedcancer.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *