Livet er nu dejligt – også selvom man har kræft!

At være glad for livet – trods terminal kræft!

Idag sad jeg sammen med 2 skønne veninder og fik en kop kaffe og en lille kage 😉 Vi snakkede lidt omkring det med at være syg med kræft, og samtidig bevare ens gode humør.

Jeg er så heldig stillet at jeg aldrig har haft tanken – “hvorfor skulle det dog ramme mig”, eller “det her er mega uretfærdigt” osv! Ikke fordi jeg er noget overmenneske, og heller ikke fordi jeg ikke er ked af at jeg er syg! Men jeg har bare valgt ikke at svælge i dårligdom! Det kan hverken jeg eller min familie bruge til noget! Jeg tror egentlig bare at jeg har accepteret at det nu engang er det liv, som jeg skal leve! Og så må jeg få det bedste ud af det!

Jeg tænker bare at det er med at være så positiv som overhoved muligt – for det vil aldrig komme dårligt tilbage! Tværtimod! Faktisk så tror jeg også at det giver et længere liv at være positiv! Og det gør jo også at andre mennesker, kan holde ud at være sammen med en! For hvis man hele tiden svælger i død og ødelæggelse – det kan ingen holde ud i længden!

Og så forsøger jeg at fylde mit liv med så mange gode oplevelser, som overhoved muligt! Feks det at være sammen med 2 veninder og drikke kaffe på en kold tirsdag formiddag! Eller være så heldig at kunne tage i sommerhus med svigerforældrene og en god veninde – som vi var i weekenden! Det giver en masse plus på “kontoen” til at tage af i minus tider!

Tur i sommerhus ved Hvide Sande!

Det var helt fantastisk at kunne komme afsted i sommerhus i weekenden! Vi var sammen med min gode veninde Eva og mine dejlige svigerforældre! Svigermor, Eva og jeg tog afsted onsdag, efter at jeg havde set pigerne spille håndbold, og så kom resten af slænget torsdag aften!

Som skrevet i mit tidligere indlæg, så har vi en masse traditioner, bundet op omkring vores ture i sommerhuset! Feks så er vi altid afsted i det samme sommerhus. Eva er gode venner med dem som ejer det, og det er nemlig utrolig godt passet og velholdt! Sådan noget er lige noget for manden og jeg! Vi elsker når tingene er i orden, og det er det virkelig bare her!

Sommerhus

Sommerhus

Maden er der også mange traditioner omkring! Torsdag står det på hotdogs når mænd og børn kommer! Fredag aften får vi tapas og lørdag oksemørbrad med diverse tilbehør! Det er super hyggeligt at sidde sammen over et glas rødvin eller en drink og få vendt verdenssituationen!

Vi skal selvfølgelig også ned til vandet og blive blæst ordentligt igennem! Det er utroligt som det at gå en tur ved vandet, kan give en mentalt overskud!

Vesterhavet

Etlivmedcancer ved Vesterhavet

Når vi går nede ved vandet – så samler vi også sten, som vi tager med tilbage i sommerhuset. Så står det nemlig på stenmaling med ungerne – alle maler en sten, selv svigerfar 😉👍

Stenmaling

Hjemme igen.

Desværre så får sådan en forlænget weekend tur jo alt for hurtigt ende. Og søndag eftermiddag vendte vi snuden hjemad! Vi sluttede dog lige af med at spise en pizza sammen på Restaurant Italiano i Ringkøbing. Det var dejligt lige at kunne sige ordentligt tak for denne gang, i rolige omgivelser og med en super lækker italiensk pizza på ens tallerken!

Hjemme igen var det så i gang med at få vasket! Det er utrolig så meget vasketøj som man kan producere på en enkelt weekend. Nu var jeg selvfølgelig også så heldig at få lidt nyt til garderoben, som skulle vaskes, men alligevel!

Mandag og Siennas maddag!

Mandag kom pigerne i skole igen, og jeg var herhjemme og tullede lidt rundt og fik styr på hjemmet! Sienna har jo maddag om mandagen, og egentlig er det jo sådan at hun bestemmer hvad hun vil lave! Men jeg havde bare allerede købt ind til noget pasta i hvidvinsflødesovs, så jeg fik hende overtalt til at det var det som vi lavede. Jeg kunne dog godt mærke at lysten var noget mindre end de andre gange! Jeg tilbød hende at hun måtte slippe for at være med! Det ville dog så betyde at hun kun fik 20 kr i lommepenge om fredagen! Men det syntes hun ikke om – så hun tog sig selv i nakken, og hjalp til, næste uden pjank!

Selve maden blev en succes! Jeg havde ikke prøvet at lave det før – og som altid var der en del eksperimenterende over retten. Men kan du godt lide frisk pasta og rejer i en hvidvinsflødesovs – så kan jeg godt anbefale retten videre. Jeg brugte skalrejer, som jeg stod og pillede. Men skal det gå lidt hurtigere – så er det jo bare og købe nogle gode XL rejer, som er klar til brug!

Frisk pasta med rejer og bacon i hvidvinsflødesovs

Frisk pasta med rejer og bacon i hvidvinsflødesovs!

Ingredienser til 4 pers :

  • 500 gram skalrejer eller 200 gram XL rejer
  • 1 porre
  • 3 fed hvidløg
  • 2 håndfulde sukkerærter
  • 1 peberfrugt
  • salt og peber
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl hvidvin
  • 1 lime
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • 1 pakke bacon i tern
  • Frisk basilikum
  • 1 pakke frisk pasta
  • Flutes

Sådan gør du :

Bacon ristes på en pande og stilles til side!

Rejerne pilles fri fra skallen!

Hvidløg, porre, peberfrugt og sukkerærter skæres i små stykker og ristes på en varm pande i lidt olivenolie. Efter nogle minutter tilsættes rejer, så de også bliver ristet!

Så tilsættes hvidvin, fløde og saft fra lime og en håndfuld frisk basilikum! Det simrer i ca 5 min og smages til med salt og peber!

Imens det simrer, koges pastaen efter anvisningen! Når det er kogt færdigt, kommer man det i en skål eller fad – alt efter hvordan man vil servere/anrette det!

Ovenpå pastaen kommer man så sovsen og på toppen drysser man så med bacon, cherrytomater, som er skåret i passende stykker og mere frisk basilikum!

Man kan så servere en stykke flutes til hvis man synes!

Velbekomme ♥️

pasta med rejer og bacon i hvidvinsflødesovs

pasta med rejer og bacon i hvidvinsflødesovs

Sophias maddag og madplan for ugen!

Idag tirsdag er det så Sophias tur til at lave mad! Igen har jeg været så fræk at bestemme hvad vi skal have at spise! Hun skal lave Taco til os – men det ville hun så gerne have haft lavet den anden dag, så det er ikke helt så træls for hende!

Jeg laver normalt madplan for os en uge af gangen. På den måde kan jeg nemmere holde styr på indkøb og hvad vi har i fryseren og i skabene!

Min madplan for denne uge er ca sådan her :

mandag : Pasta med rejer og bacon i hvidvinsflødesovs.

Tirsdag : Taco skaller med oksekød og diverse salat.

Onsdag : Pitabrød med falafel og tun til pigerne.

Torsdag : Ris med sammenkogt ret og broccoli.

Fredag : Hjemmelavede burgere med hjemmelavede pommefrites.

Lørdag : Græske kødboller på spyd og “rullekartofler” samt friterede løg!

Søndag : Suppe og tarteletter!

Vi har fundet ud af herhjemme at når vi laver madplan, og handler ind efter den! Så sparer vi en hel del penge på vores madbudget. Og jeg kan også se at jeg nemmere får brugt af mine rester i køleskabet og fryseren på den måde!

Når jeg så har lavet min madplan, går jeg fryser og skabe igennem for at tjekke hvad jeg mangler, og laver så indkøbsliste ud fra det! I denne uge har jeg “snydt” igen og fået mad fra nemlig.com!  Det er godt nok nemt bare at sidde foran ens iPad og bestille hvad man mangler! Og det er nu også rart ikke at skulle jage manden afsted ud at handle, men bare at åbne døren og tage imod tingene. Jeg er bange for at jeg godt kan blive lidt afhængig af den måde at handle på!

Afsluttende tanker!

Nå men ellers så er der ikke sket så meget i mit liv! Jeg går og venter på indkaldelse til mødet med Det Palliative Team, men det bliver nok først efter 9 feb. Der skal jeg nemlig have svar på kontrol scanning! Og jeg har bedt om at mødet først er efter den skanning så jeg kan få det hele snakket igennem på en gang!

I får lige et billede her til slut af min fine buket, som jeg fik af manden igår! Jeg tror det er 5 år siden at jeg sidst fik en buket fra ham – så jeg nyder den virkelig. Flot ikke 😍

Blomster etlivmedcancer.dk

Rigtig god aften til alle ♥️

Line / etlivmedcancer.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *