Onkel A – Vejle

Restaurant Onkel A Vejle, etlivmedcancer.dk

Nyt besøg på Restaurant Onkel A, Vejle!

Familien og jeg har længe talt om at besøge Restaurant Onkel A igen, men først idag fik vi os taget sammen! Jeg har tidligere lavet en anmeldelse af restauranten, og den kan man læse her! Og det er ikke fordi min holdning til stedet har ændret sig – jeg er stadig totalt vild med stedet og konceptet!

Maden vi fik var endnu engang suveræn, og betjeningen super behagelig! Sidst bestilte vi deres brunch platte, men denne gang valgte jeg 2 “håndmadder”, manden en sandwich og pigerne en håndmad hver! Når jeg skriver håndmadder med gåsetegn, er det simpelthen fordi at for mig er en håndmad en lille mad! Men det kan man absolut ikke sige at Onkel A’s håndmadder er! De er en overdådighedshorn af pålæg og andre lækre ting!

Af drikkevarer fik pigerne og jeg økologisk hyldeblomstsaft og manden en økologisk øl!

Restaurant Onkel A Vejle, etlivmedcancer.dk

Jeg har som altid taget billeder af maden – så bedøm selv om jeg ikke har ret!

Håndmadder, Restaurant Onkel A Vejle, etlivmedcancer.dk

Sandwich, Restaurant Onkel A Vejle, etlivmedcancer.dk

Hensynstagen :

Nogen Onkel A’s søde tjener også skal roses for er deres betænksomhed i forbindelse med børn! Tjeneren spurgte om de skulle anrette pigernes mad som de plejede, eller det ville være bedre for dem, at de anrettede brættet med de forskellige ting hver for sig! Så kunne pigerne selv “anrette/lave” deres mad. Det var super godt tænkt, for havde han serveret deres frikadellemad, som de havde anrettet min! Ja så ville pigerne have haft svært ved at spise det!

Men fordi maden var lagt, som den var, så var de glade og tilfredse og spiste op! Dejligt!

Børne håndmad, Restaurant Onkel A Vejle, etlivmedcancer.dk

Doggie Bag!

En anden stor ros til tjeneren/Onkel A er at de er villige til at man kan få en doggie Bag! Dvs hvis man ikke kan spise op – så kan man få sine rester med sig!

Jeg havde desværre forregnet mig og skulle kan have haft bestilt 1 håndmad! Men jeg bestilte både en fiskefrikadelle og en æg/rejer håndmad! Da jeg var kommet igennem halvdelen af min fiskefrikadelle, kunne jeg godt se at jeg ikke ville kunne spise æggemaden! Så jeg spurgte tjeneren om de mon havde noget jeg kunne få det sidste med hjem i. Det havde de heldigvis og han kom tilbage med en super fin beholder med låg,  l kagespartel til at tage den med og en elastik til at holde rundt om!

Doggie Bag, æg/reje håndmad, Restaurant Onkel A Vejle, etlivmedcancer.dk

Og det bedste var at han var totalt forstående, og udstrålede at det var en god beslutning at tage maden med hjem. For så skulle den jo ikke smides ud og gik ikke til spilde! Jeg kan nogle gange godt føle mig ret besværlig når jeg bliver nødt til at bede om den slags ting! Så det betyder virkelig meget for mig når jeg føler mig forstået og ikke besværlig!

Så jeg kan kun gentage endnu engang at jeg klart kan anbefale et besøg på Onkel A! Super lækker mad, sødt personale og god stemning! “,

2 tanker om “Onkel A – Vejle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *