Opdatering på feriesituationen.

Sejlerferie og medicin - etlivmedcancer.dk Sejlerferie og medicin - etlivmedcancer.dk

Medicin og ferie.

Jeg beklager at jeg ikke har fået opdateret omkring mit møde med Det Palliative Team i mandags. Normalt siger man jo at intet nyt, er godt nyt. Desværre var det så ikke lige situationen her. Så jeg har ikke haft overskud til at skrive før nu! Men her kommer konklusionen på mødet med dem omkring min medicin og sommerferie i år.

Sidste års ferie!

Sidste år var det sådan at jeg måtte være afsted i 4 dage. Så skulle jeg være hjemme i 4 dage, og så måtte jeg tage afsted igen! Som I jo ved – jer som læser med når jeg skriver – så er jeg jo i nedtrapning på min medicin!

Lægen havde lovet mig at hvis jeg til 1 juli nåede ned på en hvis mængde. Så ville alt blive meget nemmere i forhold til udlevering af medicin. Desuden så ønskede hun heller ikke en gentagelse af sidste års ferie. Så vi var begge enige om at i år skulle det være bedre og nemmere. Så jeg var positiv stemt inden mødet i mandags, fordi jeg var nået ned på den mængde de ville have.

Mødet!

De startede mødet ud med at spørge hvad vi kunne tænke os. Hvortil jeg svarede at jeg syntes det var lidt lige meget at give mit bud på. For i sidste ende ville det jo blive som de allerede havde bestemt! Det viste sig at være en korrekt observation!

For det var besluttet at jeg i år måtte få udleveret til 1 dag. Og så må jeg få med til yderligere 3 dage i en aflåst kasse! Dvs at de har givet mig en dag mindre at være afsted i end tidligere! Før fik jeg nemlig udlåst til selve dagen og så havde jeg til 4 dage i kassen!

Vi havde spurgt om tilladelse til om jeg ikke kunne få lov til, at jeg selv administrerede de 4 dage, som de ville give mig med til ad gangen! Så jeg ikke var afhængig af at skulle advisere sygeplejesker hver gang. Når vi sejler så kan det være svært altid at vide præcis hvilken havn det er smart at ende i. Vind og strøm kan medføre at det som var planen til at starte med, så ikke kan lade sig gøre alligevel!  Men det måtte jeg ikke!

En af lægerne sagde også om vi ikke havde overvejet en anden form for ferie, frem for båden! Men nu investerede vi jo netop i båden, fordi Det Palliative Team dengang forbød mig at tage udenlands. Når man har en båd, så ændrer man jo ikke bare på det!

Andet problemer ved ordningen :

En andet ting, som der kommer ud af, at jeg ikke må administrere de 4 dages medicin selv. Det er at jeg heller ikke kan være sammen med familien, når de sejler ned omkring Tyskland. Virkelig ærgeligt for dels så havde jeg selv glædet mig til at skulle med til Tyskland i år. Og så er det jo bare trist at måtte være tvunget hjem imens.

Dog er der kommet en positiv ændring i år! Nemlig at jeg i år ikke skal være hjemme i 4 dage imellem udleveringerne af de 4 dages medicin. Det skulle jeg sidste år! Og så er der også åbnet op for at min mor må få lov til at hente medicinen uden at jeg er med! Det gør det lidt lettere for hende at hun ikke først skal ned på båden og hente mig. For så at køre tilbage til vores hjem, få udleveret medicin, og så tilbage igen med mig!

Jeg er virkelig heldig stillet at min mor har mulighed for at kunne hjælpe mig igen igår med det her feriesjov! Ellers så ville jeg slet ikke have mulighed for at kunne holde ferie sammen med familien!

Frem og tilbage…

En bibemærkning er at der udleveres faktisk alle de 4 dages medicin til mig i hånden, altså ikke låst nede! Så skal jeg så tage den med til de sygeplejesker som skal udløse medicin til mig i de forskellige havne. De låser den så ned når vi ses og ind og ud fra dag til dag. Men jeg tænker bare at hvis jeg er narkoman, ville jeg så kunne holde mig fra medicinen, når jeg får den på den måde!? Det var bare en tanke!

Afsluttende tanker herfra 😔

Vores “ferie” startede jo i mandags. Men det er faktisk først idag torsdag at jeg har kunne komme rigtigt afsted sammen med familien! For vi fik først afklaring på hvad der kunne gives tilladelse til igår onsdag.

Vi ville jo så gerne have været afsted onsdag morgen, men det syntes de var en dårlig ide! Men min mands og børnenes ferie bliver jo ligesom ikke længere i den anden ende. Vi havde selvfølgelig bedt om at det møde vi skulle have i mandags, kunne have være tidligere pga deres ferie startede der. Men det kunne heller ikke lade sig gøre.

Så det er sådan min ferie bliver i år . De sagde som afsluttende at når jeg kom endnu længere ned i medicin, så kunne jeg få mere frihed. Men det fik jeg jo også at vide for nogle gange siden, så det er lidt svært at forholde sig til.

♥️ Line / etlivmedcancer.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *