Operation – men ikke helt som først aftalt!

Operation ved Kirurg Lars Ulrich Hansen.

Så oprandt dagen endelig hvor jeg skulle have lavet nye indvendige dræn. Jeg havde glædet mig virkelig meget, selvom jeg jo godt vidste at jeg ville ende ud med rigtigt mange smerter. Nå men jeg troede at det var den 6 marts (rent faktisk min fødselsdag – sikke en gave 😉) men det viste sig at det var den 7 marts det skulle være.

Da jeg kommer ned bliver jeg så mødt af en sygeplejeske, som siger at planen er lavet om. Lars Ulrich vil kun fjerne den indvendige som jeg har. Planen er så at jeg skal have de indvendige om en måneds tid. Han har valgt sådan fordi han er bange for at jeg vil få infektion i det, og man så må fjerne det hele igen. Det er jo en optik jeg ikke kan andet end være enig i at vi så må lave planen om. Det ville være frygteligt hvis jeg kort efter at have fået det anlagt – skulle have det fjernet igen pga infektion. Jeg tror også at det er min sidste chance pt for at få de her indvendige dræn på begge sider – så jeg skal ikke tage nogle chancer. Og det vil Lars Ulrich heldigvis heller ikke.

Faktisk så var han ikke helt frisk men valgte at komme alligevel. Han ville ikke skuffe mig ved at aflyse operationen – det er virkelig en omsorg uden lige. Det blev jeg meget rørt over.

Selve operationen og dagene derpå.

Operationen gik godt, og mine smerter var heldigvis hurtigt aftagende. Desværre så har jeg så efterfølgende haft problemer med at det er løbet meget med væske ud af sårene. Så faktisk så endte jeg med at skulle ind på sygehuset hver dag i næsten en uge efter operationen. Altså efter at jeg egentlig var blevet udskrevet. Det skulle jeg fordi det løb alt for meget ud med væske fra mine sting. Lars Ulrich forklarede at det var fordi det indvendige dræn som man tog ud – det hul er større end det nye udvendige dræn som er blevet sat i nu.

Indlagt på vejle sygehus - etlivmedcancer.dk

Efter at det blev ved med at give problemer, fik jeg så sat et nyt udvendigt dræn i som så er 2 numre større end det jeg havde i før. Det fik jeg lavet kl 23 natten til i lørdags.  Det lader til at det bliver bedre nu, for nu skal jeg i det mindste ikke have skiftet forbinding hver 2. time, som jeg skulle før! Nu er det hver 5. time og så skal det jo lige falde til, og så skal det nok blive endnu bedre!

Næste operation.

Planen er jo så at jeg om ca en lille måneds tid skal have lavet de indvendige dræn, som så skal gå ud i en pose på maven. Ved siden af min almindelige stomi. Pga de fistler og pga det cancer som nu er konstateret på min blære – så er det desværre ikke muligt at jeg skal have drænene først til blæren. Men jeg har affundet mig med at det skal være sådan og jeg glæder mig bare til at få de udvendige dræn væk og få dem ind i kroppen. Og så er det dejligt at vide at det også er det som Lars Ulrich kæmper for. Ingen tvivl om at han i den grad er på min side. Så dejligt!

Dejlige ting fra min skønne veninde.

Min dejlige veninde Camilla har forøvrigt lige lavet en webshop, og jeg har været så heldig at kunne købe noget nyt lækkert tøj fra hende. Det er i min optik billigt tøj men til en super god kvalitet. Shoppen hedder www.cbloch.dk .

Når jeg lige får tid og kræfter – så ligger jeg nogle billeder op af hvad jeg har købt. Men feks fik jeg en grå buksedragt til 599 kr – og den sidder bare så flot på. Jeg fik mig også nogle mega bløde bukser, de føltes som om det er silke og ja jeg har lyst til at have dem på konstant. Sophia fik også nogle smagte sko til 350 kr og hun ELSKER dem simpelthen. Så hyggeligt at hun er begyndt at gå op i tøj og den slags.

Sophia og jeg havde også en lille hyggetid på cafe idag. Manden spurgte om vi ikke skulle have en mor/datter cafe tur – og det skulle han jo kun spørge om 1 gang. 😉 Så vi sagde fluks ja tak og så kørte han os ned på Lido Cafeen i Vejle. Vi fik os en gang dele nachos og lidt at drikke til. Lækkert!

Hygge på lido cafe i vejle med min store pige - etlivmedcancer.dk

Sophia og jeg er også ved at prøve en ny opskrift på kanelsnegle. Bliver det godt – så kommer opskriften på senere. Det er super dejligt at jeg har det bedre så jeg kan begynde at være lidt i køkkenet igen. Det har jeg savnet – at nørde lidt opskrifter sammen med tøserne. ♥️

Det var lige det nyeste Update herfra!

♥️ Line / etlivmedcancer.dk

2 tanker om “Operation – men ikke helt som først aftalt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *