et liv med cancer blog, logo

Opstart på min historie som kræftpatient

12 februar 2010

Idag har jeg født mit 2. Barn. Lille Sienna kom til verden her til aften. Dette indlæg er skrevet 7 år efter – for hvor starter man sin historie som kræftpatient !? Set i bagklogskabens lys kan jeg jo se mange tegn på at noget ikke var som det skulle være.

Personligt så synes jeg at ens historie skal starte et eller andet sted, og hvor bedre end at starte et lykkeligt sted! Jeg var SÅ lykkelig da jeg lå med lille Sienna i mine arme, efter en veloverstået fødsel. Havde jeg vidst på daværende tidspunkt at jeg ikke ville opleve dette igen. Ja så havde jeg værtsat følelsen endnu mere!

Mit vand gik om natten kl 04, og Sienna blev født omkring kl 18 om aftenen. Min fødste fødsel gik mildest talt virkelig dårlig. Min moderkage sad fast, og jordemoderen hev den efterfølgende helt i stykker. Så pludselig var der strytblødning på stuen og jeg kom akut ned i narkose og fik fjernet moderkagen manuelt. Det betød efterfølgende 4 dage på intensiv med en blodprocent på 2,4!

Så farmand måtte tage sig af Sophia mens jeg måtte se at komme mig. Efter 10 dage var min blodprocent på lidt over 4, og vi fik lov til at tage hjem. Trods deres fejl med moderkagen – valgte jeg at føde Sienna på samme hospital, da jeg tænkte at de så ville være mere opmærksomme. Og det var rigtigt antaget. De var simpelthen så omsorgsfulde og passede virkelig godt på mig! Så det var en kæmpe oplevelse at have en normal fødsel, og kunne sidde med sit lille barn i armene!

Efterfølgende :

Efter Sienna blev født, tog vi hjem og storesøster Sophia kom næste dag og mødte lillesøster! Hun var utrolig kærlig ved Sienna og ja det var bare en stor boble af lykke.

Desværre skulle det så vise sig at lykken var en stakket frist! Jeg har forsøgt at beskrive i korte træk min rejse fra mor til 2, til cancermor til 2!

Det er utrolig svært at skulle acceptere at man ikke kommer til at opleve de mest basale ting i livet, sammen med sine piger. Jeg har altid været en fighter og det er jeg stadig. Men det gør virkelig virkelig ondt i hjertet når man kigger på sine børn på 1 og 3 år, og bare ved at man skal sige tidligt farvel!

Jeg har været utrolig heldig at jeg pt har fået lov at få 7 år! Da lægerne konstaterede hvor syg jeg var – var det meget tydeligt at de ikke forventede mange år til mig!

Men selvom jeg er dybt taknemmelig for årene – så er det stadig meget svært at være 34 år og have en krop som en på 80.

Men dette er starten på min historie igennem de sidste 7 år . Det har været lidt svært for mig præcis at sætte en præcis opstartsdato. Hvornår begynder kræften at vokse? Var den der allerede da jeg fødte Sienna? Eller var fødslen det som provokerede kræften til at begynde? Hvem ved – jeg gør ikke, og lægerne gør slet slet ikke!

Jeg spurgte på sygehuset hvornår de mente det startede! De sagde dengang – for 1 til 1,5 år siden! Da var Sienna 1,5 år, så hvis det er korrekt, så er fødslen min start! Det bliver i alt fald med dette indlæg, at jeg starter min fortælling om mit liv med cancer – mit liv som kræftpatient!

Jeg er begyndt på dette projekt – etlivmedcancer.dk – dels for at have et åndehul for mine tanker. Men også for at efterlade mine tanker til mine piger!

Sophia og Sienna – I er dybt elskede mine kære børn! ♥️♥️♥️♥️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *