Pinsetur med båden til Aarø!

Den seneste tid…

… har jeg ikke lige fået skrevet så meget herinde! Så nu får I lige et lille pip fra mig! Jeg har faktisk ikke haft det særlig godt! Jeg har været mest sengeliggende, og har desværre måtte ud og kaste op ca hver dag om aftenen! Jeg har simpelthen ikke kunne holde maden efter kl 17 i mig!

Vi havde jo så aftalt at vi skulle afsted til Aarø, sammen med en gruppe sejlervenner her i pinsen! Sidste pinse gik turen til Endelave, og selvfølgelig blev jeg så indlagt lige præcis 4 dage før vi skulle afsted! Så jeg var mega bange for at det samme skulle ske igen i år! Også fordi jeg jo nu igen er udstyret med en nefrostomi på den ene side! Den plejer at stoppe til for et godt ord, og tiden fra jeg fik den anlagt, passede lige med at den så ville stoppe til omkring nu her!

Prednisolon…

viste sig at være vejen frem, sammen med en god portion held! Det er længe siden at jeg har været på Prednisolon, fordi sidst blev jeg dårlig og indlagt, da jeg trappede ud! Derfor har jeg været meget påholdende med at opstarte på det igen! Omvendt så kunne jeg heller ikke holde ud at skulle afsted i båden, og ikke kunne andet end at ligge i kahytten!

Så i søndags startede jeg på 25 mg og allerede mandag havde jeg det mærkbart bedre! Så meget bedre at vi tirsdag var afsted på båden med et hold venner og grille mens vi lå for svaj! Super hyggeligt.

Beneteau Oceanis 43 fod sejlads vejle , sellerup!

Beneteau Oceanis 43 fod sejlads vejle , sellerup!

Onsdag gav vi den ydermere gas med at tage på stadion og se bold! Der var gratis adgang så det var jo værd at tage med!

Fodbold, Vejle Boldklub hjemmekamp, stadionrekord 10192!

Vejle Boldklub stadion hjemmekamp, etlivmedcancer.dk

Torsdag gik med klargøring både hjemme og på båden! Min søde mor kom og hjalp med at få hele hjemmet gjort rent, og bagefter så tog svigermor og jeg ud og proviantere til pinseturen! Om aftenen mødtes vi så alle 6 på båden og sov der.

Fredag morgen…

gik det så løs med sejladsen! Vi sejlede fra Vejle mod Bregning, hvor vi lagde til så jeg kunne få min medicin fra sygeplejeskerne! Så sejlede vi videre til Aarø! Vejret var ok – ikke det aller smukkeste men ok!

Beneteau Oceanis 43 fod sejlads vejle mod Aarø, etlivmedcancer.dk

Beneteau Oceanis 43 fod sejlads vejle mod Aarø, etlivmedcancer.dk

Kl ca 15 ankom vi til Aarø og vi var heldige at få en fin plads, som en af de allersidste! Der var lidt højt ned til broen, men vi fik lidt hjælp fra vores venner, og fik vendt båden! Så nu ligger vi helt perfekt og har utrolig nemt ved at komme af når vi skal!

Da vi ankom til Aarø viste det sig at der er jazz koncert idag lørdag! De har spillet siden kl 12 og klokken er nu 22 og de spiller stadig! Det er rigtigt hyggeligt med lidt liv i gaden!

Overskudsmor.dk

Jeg må sige at jeg synes jeg pt er lidt overskudsmor i forhold til hvad jeg ellers har været på det sidste! Jeg har stort set ikke sovet om dagen, jeg har været på legeplads ALENE med pigerne (vildt) og idag har vi også været ude at køre i golfvogn på øen! Vildt hyggeligt!

Aarø naturlegeplads, Aarø legeplads, etlivmedcancer.dk, pige der gynger!

Etlivmedcancer.dk, mor og datter!

Aarø naturlegeplads, mark med mælkebøtter, etlivmedcancer.dk

Aarø naturlegeplads, mælkebøttemark, pige med mælkebøtter, etlivmedcancer.dk

Imorgen håber jeg at komme med nogle af de andre på vinsmagning! Der er vinmarker her på Aarø, og  selvom at jeg jo godt er klar over at det ikke kan være den vildeste kvalitet! Så er det alligevel sjovt at der kan dyrkes vin her i lille Danmark med vores varmegrader (eller mangel på samme).

Aarø vingård, Aarø Vingaard, Beneteau Oceanis 43 sejlads, vejle til Aarø, etlivmedcancer.dk

Fortsat rigtig god pinse herfra ♥️

Line / etlivmedcancer.dk

4 tanker om “Pinsetur med båden til Aarø!

  1. Så godt I har en dejlig tur søde😊 du er sej at have overskud til alenetur med pigerne😘
    Åhhh det må være Horsens der spiller😆😉😁

  2. Øv for du har haft det så skidt, men dejligt du havde ro og overskud til tøse hygge. Det er vel også ok at man ikke altid har overskud til at skrive? Vi holder jo af dig alligevel.
    Kh kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *