Pomelo-salat

 

Uhm – jeg elsker simpelthen bare pomelo. Duften af den minder mig om min barndomsrejser til De Kanariske Øer, hvor mine forældre tit tog os med hen om vinteren. Så tog vi på marked og købte de mest spændende frugter, og lavede mad hjemme i ferielejligheden, og som vi så spiste på den tilhørende terrasse med udsigt ud over byen og vandet. Total barndomshyggeminder.

Det er nu pomelo sæson igen, og jeg ville gerne introducere familien for den – men det var absolut ingen succes. Så jeg måtte tænke i nye baner – og det endte med at ende i denne salat som blev accepteret, og rent faktisk spist med glæde af både mand og børn.

Det som blev til overs, brugte jeg til mandens madpakke. I en plastikskål kom resten af salaten og jeg tilføjede kyllingestykker og kogte pastaskruer og på toppen dressing. Ren win win 🙂

Opskrift :

  • Iceberg
  • Avocado
  • Pomelo
  • Tomater
  • Mandariner
  • Agurk
  • Gulerod

Pynt : Rød skovsyre

Tilbehør : Saltmandler

Dressing :

  • 1,5 dl cremefraiche
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1-2 spsk ketchup
  • 2 tsk paprika
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peper efter smag

 

Iceberg skæres i tynde strimler, avocado skæres i mellemtynde skiver, tomat og agurk skæres i passende stykker og mandarinerne skæres også i ca 3-4 stykker pr båd.Gulerod skrælles og skæres i passende stykker. Pomelo skrælles (man kan evt google hvordan, og så kommer der en fin video frem om fremgangsmåde) og man tager 2-3 både og åbner. Derefter findeles frugtkødet ned i salatskålen så man ikke får noget af de hvide hinder med, og så det er helt findelt. Det gør at når det blandes med det andet – så fremstår den ikke bitter. Alle de øvrige ting, undtaget avocado blandes godt sammen med pomeloen, og til sidst blandes avocado også forsigtigt i så den ikke smatter ud. På toppen pyntes med rød skovsyre og evt også saltmandler.

Man kan udskifte tomater med Rød peber – det giver også en god smag til salaten.

Herhjemme blev saltmandlerne serveret i en skål ved siden af, da det er meget forskelligt hvor mange de forskellige i hustanden vil have. Men synsmæssigt ser det flot ud med mandler på toppen.

Dressing : I cremefraiche kommes de forskellige ting i og det smages til med salt og peber. Hvis man ønsker mere smag – kan man komme mere hvidløg i! Hvidløg skal selvfølgelig igennem en hvidløgspresser 🙂 Stilles på køl og trækker lidt inden det serveres til.

Velbekomme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *