Restaurant 14 01 – Tapas og Burgers i Vejle.

Restaurant 14 01 – Tapas og Burgers!

Restaurant 14 01 - Tapas og Burgers Vejle ,etlivmedcancer.dk

Indrømmet – jeg ELSKER tapas anretninger når vi er på restaurant! Dels fordi at jeg så kan bestille den mængde jeg rent faktisk kan spise, og derved ikke behøver at levne! Men også fordi at man så har muligheden for at smage mange forskellige ting på en gang! Her er Restaurant 14 01 et godt bud på et sådan tapas sted.

Manden og jeg var første gang ude at spise på Restaurant 14 01, her i sommers! Når det er godt vejr, så har de nemlig små cafeborde og stole, stående ude foran deres indgang! Restauranten ligger på Rådhustorvet midt i Vejle Centrum, så der er masser at lade blikke kigge på! Samt der er godt med træer, der både giver skygge og hygge til stedet! Siden da har vi besøgt restauranten flere gange, og forleden havde vi også pigerne med efter skole!

Maden.

Ud over de forskellige tapas anretninger, hvor man vælger mellem 1 – ?. Så har de også andet cafemad, som feks burgere og nachos osv! I sommers fik min mand en burger derfra, som han stadig kan huske smagen af og snakker om! Og da vi var der med pigerne, da fik de nachos som også var meget vellykkede! Fordi det var kl 15, så ville vi ikke spise alt for meget – så manden og jeg delte 7 forskellige tapas. Det var både super godt og hyggeligt! Det er ikke sidste gang at vi gør det!

Prismæssigt så er deres tapas godt betalte, men de har en god størrelse og smager rigtigt godt! Så man føler ikke at det er for meget – 7 tapas koster 250 kr! De har så til gengæld en virkelig god pris på deres burgere – de har et tilbud som hedder burger+fritter+dip for 150 kr! Det er meget fair for det er en kvalitetsburger og den har en god størrelse!

Restaurant 14 01 - Tapas og Burgers Vejle ,etlivmedcancer.dk

Betjening og omgivelserne :

De gange vi har besøgt restauranten, har vi altid fået en super god betjening. Personalet er meget venlige og smilende – og vi har ikke skulle vente længe, hverken på bestilling eller maden! Og heller ikke selvom der har været run på! Dejligt!

Der er også altid rent og pænt og det være sig både ude og inde. Fordi jeg jo er syg, så går jeg altid meget op i toiletforhold og rengøringen der. Men det må jeg sige – der har aldrig været noget at sætte en finger på! Så skønt.

Så jeg kan kun anbefale at besøge restaurant 14 01!

♥️ Line/ etlivmedcancer.dk

Restaurant 14 01 - Tapas og Burgers Vejle ,etlivmedcancer.dk

Restaurant 14 01 - Tapas og Burgers Vejle ,etlivmedcancer.dk

Restaurant 14 01 - Tapas og Burgers Vejle ,etlivmedcancer.dk

Link til restauranten finder du her

 

En tanke om “Restaurant 14 01 – Tapas og Burgers i Vejle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *