Romanesco-salat variation 2

Romanesco-salat…

Siden jeg lavede den anden salat med romanesco-kål, har jeg haft lyst til at prøve at lave den i en anden variation.

Igår havde vi gæster, og den ene af gæsterne, laver altid så mange spændende salater. Så jeg tænkte at det lige var sagen at afprøve min ide her – og resultatet blev utrolig vellykket.

Så kan du lide broccoli-salat, så er jeg sikker på at du også vil kunne lide denne variation!

Ingredienser :

  • Romanesco-kål
  • 2 skalotteløg
  • 1 håndfuld rosiner
  • 1 pakke kalkunbacon i skiver
  • 1 conferancepære
  • 1 håndfuld ristede græskarkerner

Dressing

  • 9 spsk miracelwip
  • 5 spsk balsamico
  • 2 spsk rørsukker

Sådan gør du :

  •  deles i små buketter og kommes i kogende i et par minutter. Derefter tages det fra vandet og afkøles.

  • Så laver man dressingen – jeg kom alle 3 ingredienser i en pose og blandede det sammen der!
  • Så kommer man den afkølede kål ned i posen sammen med skalotteløg, der er skåret i små tern.

  • Dressing, kål og løg blandes godt og kommes på køl. Her er det nemt med posen, for man kommer bare knude på posen, ryster sammen og så ind på køl.
  • Kalkunbacon steges nogle minutter på hver side, på en varm pande, hvorefter det kommer på et stykke køkkenrulle, så det kan suge overskydende fedt. Når det er klar, klippes det i 2cm brede stykker, som skal henover salaten tilsidst.

  • Pæren skæres i spisevenlige stykker, og skrællen beholdes på.
  • Romanescokålen anrettes på fad, og ovenpå drysses så, pærestykker, kalkunbacon, rosiner og græskarkerner.

Klar til servering 😀👍

Romanesco-salaten kan sagtens opbevares på køl, og bruges dagen derpå! Og man kan også gøre alle ting klar (pånær pæren) og så hurtigt anrette når gæsterne kommer. Den er meget nem at gå til!

Velbekomme ♥️

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *