Skibbermøde på Tønballegaard

  • Skibbermøde på Tønballegård!

Vi har hele familien været til noget vi kalder “skibbermøde” på Tønballegaard ved Snaptun! Tønballegaard er et kursus og konference center fortrinsvis for skoleklasser mm! Der er nogle super gode faciliteter – feks et stort lokale med borde og stole hvor alle kan spise sammen. Desuden er der en lang gang med køjerum til dem der gerne vil overnatte! Grunden til at vi mødes der, er fordi at nogle af vores sejlervenner er “viceværter” derude! Så har de mulighed for at låne lokalerne til arrangementet!

Tønballegaard naturcenter

“Skibbermødet” går sådan set bare ud på at vi mødes, en del af os som sejler sammen, for at planlægge hvor næste års pinsetur skal gå til! Man skal jo ikke lade en grund til at mødes gå fra sig vel ☺️👍 Jeg havde fået aftalt med hjemmesygeplejerskerne fra Juelsminde, at de skulle komme og hjælpe mig med medicin! Det fungerede upåklageligt, så det var dejligt! De var meget søde og imødekommende!

Sidste års pinsetur gik til Endelave, og der kom jeg desværre ikke med fordi jeg selvfølgelig fik infektion dagen før vi skulle afsted! Så jeg lå på sygehuset og kunne følge mand, piger og svigerforældre på Instagram. I år blev det besluttet at turen i 2018 skal gå til Aarø ud for Haderslev. Vi har haft sejlet dertil før og jeg elsker bare den ø. Der er færgeforbindelse så man hurtigt kan komme til fastlandet! Der er en super fin naturlegeplads til børnene! Der er en vingård på øen som man kan besøge og en gårdrestaurant, som laver lækker lokal mad.

Aarø - ø ud for Haderslev fjord

Aarø vingård

Dagens program!

Der var aftalt at man kunne komme fra kl 15 lørdag eftermiddag, og så ville der  være kaffe og kage! Pigerne og jeg lavede nogle safranboller med marcipan fyld! Dvs jeg lavede dem og pigerne stod for at pynte dem! Det var en udemærket fordeling! Og de blev super gode – så de kan godt anbefales videre!

Opskriften på dem kan du finde her!

De kom til at se sådan her ud efter at de blev pyntet færdige! 😋

Til aftensmad medbragte alle en ret og det var vild succes! Der var mega meget lækker mad – så meget at der også var rester til natmad og lidt til morgenmaden! Super godt arrangeret! Vi havde hjemmelavet tunsalat, flutes og smør med!

Tunsalat!

Tunsalat - etlivmedcancer.dk

Jeg havde lavet tunsalaten således :

Ingredienser :

  • 4 dåser tun i vand
  • 2 små dåser majs
  • 2,5 dl creme fraiche 18%
  • 2,5 dl mayonnaise
  • 2 små løg i tern
  • Citronsaft 3 spsk
  • Frisk persille 1/2 lille bøtte
  • 3 spsk salt og peber efter smag

Sådan gjorde jeg :

Tun og majs drænes for vand og blandes godt sammen!

Mayonnaise og cremefraiche tilsættes sammen med løg skåret i fine små tern!

Persille skylles og hakkes fint og tilsættes sammen med citronsaft, salt og peber!

Når alt er tilsat smages den til! Alt efter smag skal der muligvis mere citronsaft, salt og peber i! Ovenstående er som jeg og manden godt kan lide det 😊 Han var tester – og den blev godkendt inden vi tog afsted! Hans kommentar var : “ Jo den smager da som en tunsalat skal” 😂😂😂👍♥️

Andre retter :

Der var jo også mange andre retter af tage af – og ja min ret var ret enkel! Når jeg så nogle af de ring som de andre havde disket op med, så blev jeg faktisk en anelse flov over kun at have taget tunsalat med! Men jeg vidste jo ikke hvordan jeg ville have det – derfor valgte jeg tunsalaten. For hvis nu jeg, med forventning, skulle ende på sygehuset – så ville manden kunne lave det og tage med! Det er nogle gange ret belastende hele tiden at skulle tænke i “hvis nu”!

Men af andre retter var der : æbleflæsk, tarteletter, frikadeller, leverpostej, boller i karry, fiskefilet, sild og æg, røget fisk med røræg, medister og kål og så ved jeg at jeg 100 procent har glemt noget! Jeg kan desværre ikke spise så meget – ellers så ender jeg med at kaste op! Så det var en udfordring at få smagt så meget som muligt, uden at blive dårlig 😉👍 Det lykkedes heldigvis!

Efter vi havde spist gik jeg ned og sov i 1,5 time, og så var jeg social igen i små 2 timer! Men kl 11 gik jeg til ro sammen med pigerne! Køjerne var så tilpas store så Sienna og jeg sov i samme køje! Det var ultra hygge! Pigerne var dog ikke helt tilfredse med at skulle i seng kl 23, for de var de første som blev sendt i seng! Men jeg tror at det var den rigtige beslutning! De var i alt fald ok friske her til morges og jeg tror at det bliver nemmere at komme op i skole imorgen mandag!

Søndag…

Om morgenen vågnede jeg desværre kl 06 med smerter, og jeg havde først bestilt sygeplejerske til kl 08! Pyha det var lang tid at vente! Så jeg ringede til sygeplejerskerne for at høre om de mon kunne komme noget før! De ville forsøge, sagde de! Så jeg sad og ventede i opholdsstuen på dem!

Der er nemlig ret dårlig tlf dækning derude, så for at de ikke skulle vække de andre, turde jeg ikke gå tilbage i seng! Men det kunne jeg nu sagtens have gjort! De kom nemlig først kl 8:15! 😏

Men omkring kl 7 stod en af de andre kvinder op, og så fik vi lige en hyggelig snak! Det var dejligt så dejligt at sidde og snakke med hende! Selvom der er en del aldersforskel på os – så har hun bare så mange givende ting at sige, og jeg bliver så opmundret af at snakke med hende! Og som ekstra positiv gevinst så gik ventetiden også nemmere til sygeplejersken endelig kom…

Efter jeg havde fået smertestillende – spiste jeg morgenmad og så gik jeg ned, for at se til familien! De lå stadig og boblede 😉 men vågnede stille og roligt op da jeg kom tilbage! Nogle af de andre børn stod tålmodigt udenfor vores dør og ventede på at pigerne skulle stå op! Og da pigerne hørte det plus at der var friskbagte pandekager i køkkenet – ja så tog det ikke lang tid at få tøj på!

Enden på en hyggelig sammenkomst på Tønballegaard!

Afslutningsvis spiste vi alle morgenmad sammen, og stille og roligt forlod vi så Tønballegaard! Nogle kom fra Samsø og skulle med færgen hjem! Der var også nogle med fra Sydfyn osv – så der var mange egne repræsenterede! Det er så hyggeligt at kunne være fælles om sådan nogle ting!

Fordi jeg havde været oppe siden kl 06, så var jeg ret baldret! Så da vi kom hjem til os selv, fik jeg lige styr på vores ting og vasketøjet, og så gik jeg på hoved i seng! Desværre havde jeg spist lidt for meget morgenmad, så jeg måtte desværre ud og kaste op en del gange! Det er jeg altid så ærgelig over, for jeg føler virkelig at det er spild af mad! Men Prednisolon, som jeg nu er ved at trappe ud af, giver mig ekstra appetit! Problemet er bare at min mavesæk ikke kan rumme så meget mad, og bliver min mave overfyldt, ja så må jeg desværre ud at kaste op! Jeg har prøvet at se om jeg feks kan sove fra det, men hvis jeg prøver at snyde… Ja så kaster jeg så bare op det senere! Så der er ikke andet at gøre end bare at få kastet op, når jeg kan mærke at jeg har spist for meget!

MCDonalds!

Jeg havde faktisk taget op til aftensmad! Vi skulle have pasta med kødsovs – og det var Sophia som skulle lave det! Men da tiden nærmede sig aftensmad så endte det med at vi blev enige om at “synde” lidt, og så kørte vi alle 4 på McDonalds!

Igen så kan jeg ikke spise så meget – ja jeg kan ikke engang spise en hel menu selv! Men nu er Sophia jo ved at være så stor så en børnemenu faktisk er for lille til hende! Så Sophia og jeg købte begge McNuggets og så fik hun en del af mine! Så passede “pengene” og jeg kunne spise op! Eller dvs min mand mobbede mig lidt og sagde at jeg kunne jo faktisk ikke sige at jeg spiste op! Når nu at jeg overlod en del af min mad til Sophia 😉 Men pyt – jeg var bare glad for at jeg ikke skulle smide mad ud!

Etlivmedcancer.dk

A Pro Pro at Sophia skulle lave aftensmad – så har jeg lige lavet en ny aftale med pigerne! De har nu fået hver deres maddag og så er deres lommepenge steget fra 20 kr til 25 kr om ugen! Sophia skal lave mad mandag og Sienna skal lave mad onsdag! Aftalen er så at vi mandag aften laver madplan sammen, og de skal så have tænkt over hvad de gerne vil lave til aftensmad på deres maddag! Så laver vi en plan, og en indkøbsliste og så skal de med ud og handle ind til det om tirsdagen! (Det er planen i alt fald) Jeg vil nemlig gerne have at de lærer at man ikke bare skal tage det første og bedste man ser, når man er ude at handle! Men at man lige skal tjekke priser, holdbarhedsdato osv!

Lola Jensen,

Jeg er meget spændt på det projekt! Jeg ved jo godt at det ikke bliver nogen “hjælp” for mig til at starte med, men på sigt så vil de jo vokse med opgaven! Det var en artikel, som Lola havde skrevet, som gav mig ideen til at de havde fået den alder, hvor man kan forvente det af dem! Og jeg må jo erkende at IPad osv trækker en del i dem, så hvis man ikke sørger for spændende pligter – ja så ender de bare med at sidde hele eftermiddag/aftenen med den! Og selvom manden og jeg har mange gode intentioner om hvor længe de må sidde med iPad, så pludselig er det aften, og vi har ikke fået det håndhævet!

Vi er jo selv gode til at have gang i vores iPads, så derfor er vi ikke så strikse på området! Feks så synes vi at det er ok at de lige får lov til at slappe af med den, når de kommer fra skole! Hvis jeg så er opmærksom på det, så efter en times tid, så beder jeg dem slukke og finde på noget at lege! Hvilket de også fint gør uden brok! Men det er sjovt at de ikke kan finde ud af at gøre det af sig selv! Nå men det er altså en forældre opgave!

Nå men nok om det! Nu vil jeg til at sove – det er vist ved at være tid!

Tak fordi du læste med ♥️

Etlivmedcancer.dk/Line

Etlivmedcancer.dk

 

 

 

 

 

 

 

4 tanker om “Skibbermøde på Tønballegaard

  1. Tak for dejlig læsning… SÅ flot alt det du får gjort m pigerne !!! Super sejt m indkøb og læring og mad plan og mad dag.. drøn flot!!! En gave du gir dem!!!
    Og de pita brød så viiild flotte ud!!!!
    Du er imponerende sej alt det du gør og gennemføre!
    ((Du ska absolut ik bruge krudt på at svare!))
    1000 knus Ann Marie 😙❤💖💝

    1. Kære Ann Marie!
      Tak for de rosende ord! Ja jeg håber at det bliver en positiv oplevelse for tøserne, med deres opgaver! Der er ikke noget mere træls end børn, der ikke er opdraget og som tror hele verden, kun er til for dem!
      Jeg håber at enderesultatet af pigernes opdragelse, bliver nogle sunde velfungerende piger!
      Mange knus fra Line

  2. Endnu engang fantastisk at læse dit indlæg. Du er og bli’r en fantastisk kvinde, som vi er mange der bør kun kan se op til. Det er vildt alt det du formår trods din sygdom Line ❤️ Flot flot flot du klarer så meget ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *