Skod dag!

Endnu en oprensning !

Torsdag skulle jeg have min 4. oprensning af mit ar! Jeg var nr 3 på listen, men endte med først at komme kl 1730! Det er bare lang tid at skulle faste og tørste!

Denne her gang skulle jeg ikke i fuld bedøvelse/narkose! Min læge havde overtalt mig til at prøve at få en mindre dosis bedøvelse, så jeg reelt bare sov fra det hele! Så vidt jeg husker så hedder det Ulva!

Inden jeg faldt i søvn, snakkede jeg med lægen, som desværre ikke var optimistisk! Hun var ret sikker på at jeg nok ville ende med at skulle have fjernet venstre dræn ! Men når hun rensede såret op så ville hun vide det mere nøjagtigt!

Svært at være optimist!

Fordi man kunne se venstre dræn tydeligt i såret, så var det kun i meget få tilfælde at det ville hele op uden at man fjernede fremmed legemet! Men status efter min operation var sandelig positiv – det var vokset pænt sammen over venstre dræn! Så meldingen var nu at man nok kunne redde begge dræn!

Orlov i weekenden!

Så jeg gik på orlov fredag med positivt sind! Vi hyggede med ungerne og gik i gang med at få ordnet båden! Båden skulle i vandet tirsdag – samme dag som jeg skulle have kigget på mit ar igen!

Normalt er det mig som står for at male bunden, men for ikke at ødelægge noget – så overtog manden den tjans! Jeg stod så og kom maling på rullen og han rullede så bunden! Det blev næsten lige så flot som når jeg gør det! 😉

Pigerne tilbragte dagene med at rulle på deres rulleskøjter! De er lige små nok endnu til at være med til at male eller polere!

Ud over at male og polere, fik svigermor og jeg transporteret alle tallerkener osv hjem og givet en tur i opvaskeren! Og køkkenet blev gjort grundigt rent – skønt!

Ny omgang i narkose!

Desværre begyndte jeg i weekenden at få en del stærkere smerter, og mandag var det rent galt! Desværre ville lægerne endnu engang ikke give mig smertestillende! Så jeg kastede op mange gange pga smerterne – så mange gange at jeg de sidste 10 gange var det ren galde! Av av av!

Jeg var heldigvis den første på programmet igår tirsdag! Så jeg glædede mig helt vildt til at komme i narkose og slippe for smerterne! Pga smerterne magtede jeg ikke at tage et bad inden, som man normalt skal! Jeg magtede heller ikke st få taget blodprøver eller temperatur osv! Det siger lidt om smerternes omfang! Men trods det og det faktum at jeg kastede op konstant, så fortsatte lægerne med ikke at ville give mig noget for smerterne!

Da jeg ankommer til operationsstuen møder jeg kirurgen som desværre fortælle mig dårlige nyheder!

Fjernelse af indvendig stent!

Han kan se at den højre indvendige stent desværre er for inficeret til at jeg kan beholde den! Så den skal fjernes!

Da jeg vågner efter narkose har jeg fortsat mange smerter! Nu må jeg dog endelig få smertestillende – men grundet operationen har det svært ved at tage smerterne! Oveni smerterne ser jeg så også at jeg nu er udstyret med 3 poser – blæren har en forneden og i toppen og så en på højre nyre! Nedslående 😭

Efter nogle timer på opvågningen, kommer jeg tilbage på stuen! Her møder jeg en kirurg som lover at jeg ikke skal have en nat med smerter igen! Desværre holder hun ikke hvad hun lover! Da vi kommer til nat er det slut med venligheden, og jeg må klare mig selv! Typisk! Heldigvis er smerterne dog aftagende!

– Onsdag!

Idag onsdag kom min kirurg på stuebesøg og vi fik en snak omkring situationen! Planen er at den slange som nu sidder på toppen i blæren skal sidde et stykke tid men bliver så fjernet! Den anden på blæren må fjernes idag! Sidst men ikke mindst må jeg til august få indlagt dræn på højre nyre igen! Jeg glæder mig allerede til august!

Nå men idag håber jeg ellers på at kunne komme hjem på orlov og lave aftensmad til familien og hygge med dem! De tager på ferie til Tyrkiet på lørdag hvilket passer perfekt sammen med alt det her operations halløj! Pigerne og manden trænger til lidt fri fra det! Og mine forældre tager sig af mig imens! Ren hygge for alle!

De skal bo på Trendy Aspendos Beach hotel hvor vi alle tidligere har boet!

 

Det er lækkert og med all inclusive! 

Det var lige det nyeste herfra!

Hav det godt derude!

♥️ Line/ etlivmedcancer.dk

 

En tanke om “Skod dag!

  1. Øv hvor er det altså synd for dig Line. Håber at du kan blive smertedækket bedre.
    Kram karen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *