Snart hjemadgående

Stadig indlagt på OUH!

Så blev det mandag og jeg befinder mig stadig på OUH! Det er hårdt at være så langt væk hjemmefra og skulle undvære børnene! Det er jo ikke nemt for dem at skulle komme helt til Odense for at besøge mig!

Men heldigvis så sagde de til stuegang idag, at jeg må komme hjem imorgen! Hold fast hvor jeg glæder mig!!!!! Men det er også 3,5 uge, jeg har været indlagt i denne her omgang! Alt for lang tid!

Omhyggelige OUH!

Dog må jeg sige at de er utroligt omhyggelige her på OUH! Det er dejligt for så føler man at det ikke er for ingenting at man skal optage en seng her! De går fuldstændig op i en som patient og afdækker alle muligheder for hvorfor man har det som man nu engang har!

Ang vægttab så er planen at jeg skal have ernæring i blodårerne 3 x om ugen (også kaldet parenteral ernæring) når jeg kommer hjem! Og jeg skal også have væske 3 x om ugen! Så dvs mandag, onsdag og fredag får jeg ernæring om natten og tirsdag, torsdag og søndag, skal jeg så have vand!

Ernæringen dækker en hel dags behov for mad – så jeg skulle gerne kunne tage på nu hvor det bliver sat i gang!

Jeg har stadig meget vand i benene – men det plejer at forsvinde når jeg kommer hjem! Det ligner stolpeben, så meget vand er der i dem! Så er de røde og varme og jeg har begyndende eksem pga væsken! Træls!

Besøg fra venner og familie!

Selvom jeg er langt væk hjemmefra – så har jeg alligevel været heldig med en del besøg!

Feks kom vores gode venner fra Munkebo og besøgte mig! Deres drenge havde skrevet de sødeste breve til mig! Det var bare så kært!

Breve OUH afdeling S

Mine forældre og min kære faster kom også – og så selvfølgelig kiggede mand og børn også over – både fredag og lørdag! Da de kom lørdag aften – da tog vi ud og spiste på Capri i Odense! Det var meget lækkert det vi fik!

Restaurant Capri - Odense

Lørdag formiddag blev jeg overrasket af min veninde Camilla! Hun havde købt den smukkeste buket til mig – og havde kørt helt fra Vejle for at besøge mig! Vi tog så på Baresso og fik os en kop kaffe og æbleskiver! Super hygge!

Buket blomster på OUH, etlivmedcancer.dk Vi var så heldige at vi faldt over en masse gode tilbud i Rosengårdscentret! Jeg fik støvler til 200 kr og dejlige Camilla fik kondisko til 100kr! Vildt! 😃👍

Venindehygge OUH, Rosengårdscentret Odense

Hjem til Vejle!

Men nu glæder jeg mig til at komme hjem igen og have et liv sammen med familien! Det er bare ikke meningen at man skal være så meget væk fra familien!

🥰 Line/ etlivmedcancer.dk

En tanke om “Snart hjemadgående

  1. Hvor er jeg/vi glade for at høre du kan komme hjem til din dejlige familie❤️
    I fortjener at få en masse familietid!
    Tænker så meget på dig – du er simpelthen den sejeste, men alt det du må stå igennem
    Vi savner jer ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *