Squash frikadeller

Livet på landet…

Min mor og far bor på et nedlagt landbrug på Fyn – totalt landidyl med stråtag og bindingsværk! Flot og velholdt 3 længet gård med en del jord til! Som barn elskede jeg at bo der, i mine ungdomsår var det knap så spændende 😉. Men nu hvor jeg er blevet voksen – ja det er man vel når man er rundet de 35 og har børn på 8 og 10 år, pyha! Ja så elsker jeg når mor kommer på besøg og har små gaver med fra hendes have! Haven er anlagt både som pryd og nyttehave! Og mine forældre passer det hele til punkt og prikke – uden brug af sprøjtemidler, så det er ren økologisk det hele!

Sidst mor var på besøg – fik jeg en squash. En ordentlig basse som egentlig lignede 3 squash i een! Så jeg har skulle finde på lidt at bruge denne her squash til! Faktisk så fik jeg en mega lækker squash kage igår – men det var lige et sidespring! Nå men vi skulle have frikadeller her til aften. Det endte med at jeg blev enig med mig selv om at afprøve at komme revet squash i frikadelle farsen! Det endte med at blive super godt og velsmagende!

Så her kommer min version af en lidt sundere frikadelle – nemlig opskriften på squash frikadeller!

Squash frikadeller.

Ingredienser :

  • 500 gram hakket kalv- og grisekød.
  • 2 dl revet squash
  • 1 skalotteløg i fine tern
  • 2 æg
  • 2 spsk mel med top
  • 1 spsk salt
  • 1/2 spsk peber

Sådan gør du :

I en skål blandes alle ingredienserne godt sammen, og det ældes med hænderne så farsen samler sig.

På en panden kommer man becel og former frikadellerne efter ønsket str!

De steges på begge sider indtil de er gennemstegte.

Stegetiden er alt efter str!

Serveres enten på rugbrød med rødkål til, eller med kogte kartofler og persillesovs.

Velbekomme 😋

Squash frikadeller , etlivmedcancer.dk

Squash frikadeller , etlivmedcancer.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *