Stadig indlagt…. SUK 😵

Endelig Stuegang.

Fredag aften fik jeg endelig stuegang og dermed svar på hvordan operationen var gået torsdag! Det er lang tid at vente på oplysninger om hvordan operationen gik! Selve operationen var gået fint – da de havde åbnet op, var der ganske rigtigt en byld med betændelse! Den fik lægen renset væk og der blev skyllet grundigt! De fortalte at pga bylden kunne man se direkte til venstre dræn.

Fordi der kun er meget få som har den slags indvendige dræn, i Danmark, som jeg har, så ved de ikke helt fremgangsmåden for at få bugt med betændelsen! Derfor tager de det lidt af gangen med hvad fremgangsmåden er! Derfor skulle jeg lørdag have det oprenset igen, og mandag ville de også kigge ind og se hvordan det ser ud, og muligvis skylle det igen!

I narkose igen for at få arret skyllet!

Så igår lørdag var jeg så i narkose igen og fik skyllet såret helt rent! Der var begyndt at komme noget betændelses lignende puds ud lørdag morgen, så det var vist meget passende med endnu en skylning! Det tog lægen præcis 4 minutter så var hun færdig, og sygeplejeskerne sagde efter operationen at der var vand ud over det hele da hun skyllede på arret! Så hun har virkelig gjort hvad hun kunne for at få det rent!

Jeg vågner altid op på operationsbordet og så falder jeg væk igen og vågner så i opvågningen! Denne gang var det en meget grøn sygeplejerske som var i opvågningen! Hun var ikke særligt god til at tage imod sådan en som mig, der får en hel del smertestillende! Hun turde næsten ikke at give mig noget mod mine smerter, men heldigvis sagde narkoselægen til hende at hun bare skulle give mig det jeg havde behov for! Det var dejligt at jeg ikke skulle til at forklare hele historien bag hvorfor jeg bruger det smertestillende som jeg nu engang gør! Som lægen til stuegang idag søndag så rigtigt sagde : man magter ikke at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang!

På orlov!

Lørdag aften fik jeg lov til at tage på orlov. Hold fast det var dejligt at være i egne omgivelser og endnu mere dejligt at kunne hygge sammen med familien. Jeg havde i køleskabet til at kunne lave en ret af det fra årstiderne, så vi fik pasta vendt i pesto og tomater, kyllingestykker og råstegt broccoli, rødløg og gulerødder! Pestoen var en ruculapesto som man selv stod og lavede! Det smagte igen rigtigt dejligt, og det er mega sjovt med sammensætninger man aldrig selv ville komme på! Og jeg er indimellem noget skeptisk når jeg går i gang – men  når man så smager på tingene så passer det bare rigtigt godt sammen!

Jeg tog tilbage på sygehuset omkring kl 22 og så viste det sig at jeg havde 38,8 i feber! Jeg kunne godt mærke at jeg var lidt varm, men ikke så varm! Men jeg er jo i gang med antibiotika så det er bare at fortsætte med det! Jeg fik nogle pernodil til at få temperaturen ned, og en time senere var den faldet til 37,9. Her til morges var den 36,4 så jeg tænker at det nok bare var en enlig svale! Eller rettere det håber jeg!

Orlov på en søndag !

Idag søndag er jeg igen hjemme på orlov! Jeg skal passe mine antibiotika behandlinger, men ellers så må jeg gerne være hjemme så meget som jeg nu engang kan! Så min mand hentede mig her i formiddags og så kunne vi spise morgenmad sammen! Mega hygge!

Jeg skal så tilbage på sygehuset omkring kl 16 hvor jeg skal have antibiotika! Senere på aftenen bliver jeg så hentet igen – så passer det lige med at jeg kan komme hjem og lave aftensmad!

Mandag skal jeg i narkose igen igen, og mit ar skal måske skylles og hvis det ser super fint ud – så lukker de det! Jeg er godt nok spændt på det! Hvis de ikke lukker det, så tænker jeg at jeg skal under narkose endnu engang. Og jeg er ved at blive en anelse bekymret over alle de gange jeg snart har været i narkose! Jeg håber virkelig at min krop kan blive ved med at holde til det!

Men det var det for nu!

Fortsat rigtig god søndag derude…

 

 

 

En tanke om “Stadig indlagt…. SUK 😵

  1. ❤️ Du er så sej Line og det er både styrkende og rørende at læse din blog ☀️ Håber du snart kan udskrives til din dejlige familie og komme hjem og nyde foråret 🌸 Kæmpeknus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *