Stenalderbrød

Stenalderbrød.

Jeg fik lyst til at prøve at lave et stenalderbrød her forleden, og det blev virkelig godt! Selv pigerne kan lide det! De får det med i madpakken både med pålæg på, men man kan også sagtens spise det uden noget!

Pga alle de nødder og kerner som der skal i, så er det ikke det billigste at lave! Men jeg må sige at resultatet gør, at trods prisen, så vil jeg lave det igen!

Så hvis du har lyst til at springe ud i det – så kommer opskriften her :

Stenalderbrød :

Ingredienser :

  • 5 æg
  • 2 tsk salt
  • 0,5 dl olivenolie
  • 2 dl græskarkerner
  • 2 dl mandler
  • 2 dl hasselnødder
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1,5 dl hørfrø
  • 0,5 dl rosiner
  • 1 dl peanuts

Sådan får du :

Alle ingredienser røres godt sammen i en skål og hviler i 15 min, mens ovnen bliver varm!

En rugbrødsform fores med bagepapir og massen kommes i formen! Husk at forme det med en ske så overfladen er jævn og pæn! Den flyder nemlig ikke ud eller hæver op, så det er vigtigt hvordan den ser ud inden den kommer i ovnen.

Brødet bages midt i ovnen på 160 grader varmluft og i en time!

Det skal hvile i minimum 10 min inden det skæres ud!

Velbekomme ♥️

Stenalderbrød - etlivmedcancer.dk

Stenalderbrød - etlivmedcancer.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *