Vandbakkelser med revet ost - ostevandbakkelser!

Gæster til tapas.

I aften har vi inviteret en flok venner på besøg til tapas! Vi har valgt at det skal være tapas, fordi det er nemt at gå til, hvis jeg ikke er helt på toppen!

Jeg havde håbet at jeg ville være frisk idag, men det er desværre ikke tilfældet! Så manden står for det meste, men heldigvis gør det ham ikke noget! Han elsker tapas, så det er ingen “straf” for ham at skulle gøre klar selv!

Ostevandbakkelser!

Til sådan en tapas / ostebord elsker jeg at lave ostevandbakkelser til! Heldigvis er de rimeligt hurtige at lave – så jeg besluttede mig for at trodse min kvalme og gå i gang!

Resultatet blev heldigvis godt så her kommer opskriften på dem…

Vandbakkelser med revet ost / ostevandbakkelser :

Ingredienser :

  • 200 gram mel
  • 6 æg
  • 4 dl vand
  • 160 gram smør
  • 200 gram revet ost

Sådan gør du :

Smør og vand kommes i en gryde og bringes i kog!

Ovnen tændes på 200 grader varmluft!

Når smør og vand koger, kommer man mel i mens man pisker! Når dejen slipper gryden, tages gryden af varmen og stilles til afkøling i ca 5 min!

Efter de 5 min, piskes æg i dejen et af gangen!

Når alle æg er pisket i, kommes det revne ost i dejen og man rører lige så det bliver jævnt fordelt!

Dejen kommes enten i sprøjtepose eller fordeles på pladen i klatter med 2 skeer!

De bliver ret store, så det er nødvendigt med god plads mellem “klatterne” !

De bages midt i ovnen i ca 20 min!

Med vandbakkelser er det vigtigt ikke at åbne lågen ind til ovnen, de første 15 min, for ellers falder de sammen!

For at tjekke om de er færdige, tager man 1 vandbakkelse ud og ser om den falder sammen! Gør den ikke det – så er de færdige!

De smager vildt godt med ost, pølse eller pate indeni!

Velbekomme ❤️😋

 

Vandbakkelser, ostevandbakkelser, etlivmedcancer.dk

Vandbakkelser, ostevandbakkelser, etlivmedcancer.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *